Rebildfesten er også jeres fest

25. juni 2024
Rebildfesten er også jeres fest

– Det bliver et brag af en fest med et festfyrværkeri af gode oplevelser. Og det bliver en fest, hvor alle kan være med. Ikke nødvendigvis i det hele, men i lige det man synes er spændende, og det man har lyst til at deltage i.

Sådan lyder det fra generalsekretær Helene Christensen fra Rebildfesten, der har sammensat et imponerende program.

– Man kan møde Danmarks verdensberømte astronaut Andreas Mogensen, der har fanget hele verden gennem hans bedrifter som astronaut. Med en baggrund indenfor ingeniørvidenskab og luftfart blev han passioneret for rumforskning, og står i dag som et strålende eksempel på at overskride grænser og udfordre tyngdekraften i mere end én forstand. Noget der spiller godt sammen med en fest, der handler om at fejre frihed og uafhængighed, lyder det begejstret fra Helene Christensen.

Programmet byder også på en helt unik og stærk personlighed i form af amerikanske Dr. Rachelle Keck, der vil tale om sin helt egen drøm i en verden fuld af konkurrence, og om hvordan hun har evnet at gøre sig gældende som den første kvindelig president for et dansk-amerikansk universitet.

– Det har været vigtigt at sammensætte et program, som flest mulige kan se sig selv i. Teltfrokosten byder på klassisk dansk frokost med sild, små lækre danske frokostretter med laks, BBQ gris, og andet lækkert, sam øl og snaps. Der vil også være taler og festlig optakt til selve festen nede i Rebild Bakker, og bagefter byder vi på Summer Party med en gal ølbrygger fra Midtfyns Bryghus i skikkelse af Eddie Szweda og de allerbedste sange af Frank Sinatra og Dean Martin, som bandet URBAN CROONERS leverer og bagefter går bandet Country Ca$h på, så det bliver svært at sidde stille, fortsætter Helene Christensen.

Rebildfesten er en tradition i Himmerland, men nu med helt nye takter der sikrer, at det bliver en fest for alle. Der er således god grund til at samle nogle venner eller familien og så tage del i den del af programmet, som passer bedst til hver især. Hyggelig Rebildfest med madkurv i de smukke lyngbakker, mens man tænker tanker om frihed og uafhængighed, festligt Summer-Party med lækker grillbuffet og velklingende underholdning, eller dansk teltfrokost med sang, skåler, sild, øl og drammer. Whats not to like ved Rebildfesten, der er festen for hele Himmerland og for alle i alle aldre!

Se mere og tilmeld dig/jer på www.rebildfesten.dk

Rebild og omegn

Se flere artikler