Rebild og omegn
Rebild Vandrerhjem går imod strømmen
.Af Helle Schiønning Resultaterne af de sidste års gennemgribende renoveringer af Rebild Vandrerhjem viser sig nu i form af øget vækst i udlejninger af værelser. I årets første 5 måneder er der en forøgelse på ikke mindre end 39,1 % i forhold til sidste år. Resultatet er særligt bemærkelsesværdigt fordi den samlede udlejning i DANHOSTEL […]
.
Af Helle Schiønning
Resultaterne af de sidste års gennemgribende renoveringer af Rebild Vandrerhjem viser sig nu i form af øget vækst i udlejninger af værelser. I årets første 5 måneder er der en forøgelse på ikke mindre end 39,1 % i forhold til sidste år.
Resultatet er særligt bemærkelsesværdigt fordi den samlede udlejning i DANHOSTEL kæden, som Rebild er en del af, har en tilbagegang på 4,3 %.
“Vi har et spændende ugeprogram for børnefamilier, bedsteforældre og andre med hang til hygge og naturoplevelser”, siger Vivi Schnefeld, som er forpagter på Rebild Vandrerhjem.
Men resultaterne kommer ikke af sig selv. Udover de store investeringer i renovering af værelser og udearealer skal vi hele tiden være oppe på mærkerne for at imødekomme vore gæsters ønsker.
Vi yder en stor indsats i det daglige for at kræse om vore kunder, for mund til mund metoden er rigtig effektiv, når der skal reklameres for vort dejlige lille Vandrerhjem.
En vigtig opgave for mig, siger Vivi Schnefeld, er at give gode råd om vandrerturer i vort dejlige og enestående område.
Vi benytter flere bookingsider for at sælge vore værelser, udover DANHOSTELS egen bookingside kommer der mange kunder via Booking .com, men også samarbejdet med Ældre Sagen og FDM giver mange nye kunder.
“Rebild Vandrerhjem fejrer i august måned 75 års jubilæum, at jubilæumsåret samtidig ser ud til at blive et af de bedste år for Vandrerhjemmet, giver god anledning til at fejre jubilæet”, slutter Vivi Schnefeld.
Foto : Vivi Schnefeld foran Rebild Vandrerhjem