Rebild og omegn

REBILD: Nomineret for særlig indsats for børn og unge

.Af Klaus Hansen Børnehjælpsdagens Lillebror Pris hylder hvert år en forening, et projekt, initiativ eller lign., der har ydet en ekstraordinær indsats til fordel for børn og unge i Danmark. Talentspejderne er blandt de tre nominerede til prisen her i 2019. Siden 2010 har Landsforeningen – herunder mere end 500 frivillige – hjulpet børn og […]

REBILD: Nomineret for særlig indsats for børn og unge
6. marts 2019
Af Redaktion

.
Af Klaus Hansen

Børnehjælpsdagens Lillebror Pris hylder hvert år en forening, et projekt, initiativ eller lign., der har ydet en ekstraordinær indsats til fordel for børn og unge i Danmark.

Talentspejderne er blandt de tre nominerede til prisen her i 2019. Siden 2010 har Landsforeningen – herunder mere end 500 frivillige – hjulpet børn og unge med at se og udvikle deres evner og talenter, også i Rebild.

Rebild kommune har nemlig i 2016 indgået en partnerskabsaftale med Talentspejderne. Aftalen betyder, at 5 unge i kommunen indtil videre har gennemgået et særligt talentprogram med støtte fra lokale, frivillige mentorer. Formålet med programmet er, at de unge i sidste ende kommer i job eller uddannelse.

Vær med til at hylde

Børnehjælpsdagens Priskomité har nomineret Talentspejderne på baggrund af 44 indstillinger fra offentligheden. De to øvrige nominerede er: SMILfonden og Foreningen for Børn og unge med Handicap – og deres Familier (FBHF).

Priskomitéen udpeger ligeledes den endelige prismodtager, der bliver hædret torsdag den 4. april 2019 på Københavns Rådhus. Med Børnehjælpsdagens Lillebror Pris følger en flot check på 50.000 kroner.

“Vi håber, at folk vil hjælpe os med at hylde de tre nominerede. De fortjener anerkendelse og opmærksomhed for deres værdifulde arbejde, der gavner børn og unge – både lokalt og på landsplan”, udtaler Børnehjælpsdagens direktør, Ina Thorndahl. Hun henviser blandt andet til Børnehjælpsdagens Facebookside, hvor de nominerede bliver præsenteret med fokus på indsatser og resultater.

Børnehjælpsdagen er en landsdækkende hjælpeorganisation, der arbejder – året rundt – med at styrke anbragte børn og udsatte unge i Danmark.

Politiets nye strømpistol rulles ud i Nordjylland

Læs også: Politiets nye strømpistol rulles ud i Nordjylland

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Rebild og omegn

Se flere artikler