Rebild og omegn

REBILD: Lillebror søger lokale foreninger og klasser

.AF Klaus Hansen Organisationen Børnehjælpsdagen, der står bag Lillebror Lotteriet, opfordrer derfor lokale fritidsforeninger, klubber og skoleklasser i Rebild kommune til at tage del i det traditionsrige lodsalg. En forening eller klasse får 11 kroner pr. solgt Lillebrorlod til 25 kroner, der i øvrigt er en attraktiv pris for køberne. Det kan blive til rigtig […]

REBILD: Lillebror søger lokale foreninger og klasser
28. marts 2019
Af Redaktion

.
AF Klaus Hansen

Organisationen Børnehjælpsdagen, der står bag Lillebror Lotteriet, opfordrer derfor lokale fritidsforeninger, klubber og skoleklasser i Rebild kommune til at tage del i det traditionsrige lodsalg.

En forening eller klasse får 11 kroner pr. solgt Lillebrorlod til 25 kroner, der i øvrigt er en attraktiv pris for køberne. Det kan blive til rigtig mange penge, som f.eks. kan bruges på nyt idrætsudstyr, stævner, lejrskoler og andre fælles aktiviteter.

Sidste år tjente 272 foreninger, klubber og klasser fra hele landet 1,4 millioner kroner ved at sælge Lillebrorlodder. Det svarer til over 5100 kroner i gennemsnit.

Støtte til anbragte børn – også i lokalområdet

Det er imidlertid ikke kun forenings- og skolelivet i Rebild, der kan få glæde af Lillebror Lotteriet. Det kan anbragte børn også.

Overskuddet fra lodsalget går nemlig til Børnehjælpsdagens arbejde med at styrke netop de mange børn, der vokser op uden deres forældre – og som i stedet må bo hos en plejefamilie eller på en døgninstitution i Danmark.

“Vi hører ofte, at det betyder meget for de unge sælgere, at de også kan gøre en forskel for anbragte børn. Det øger deres motivation. På den måde bliver ‘fælles indtjening’ og ‘social ansvarlighed’ kombineret på allerfineste vis gennem lodsalget”, forklarer Anne Nielsen, der er tovholder for Børnehjælpsdagens lotterier.

Aktuelt er 42 børn og unge anbragt uden for hjemmet af Rebild kommune.

Tilmeld din forening eller klasse som sælgere af Lillebror Lotteriet 2019 på www.bhd.dk/lotterier. Tilmelding er gratis og kan ske i hele salgsperioden (frem til den 2. juni 2019). Børnehjælpsdagen sender lodderne uden beregning.

Politiets nye strømpistol rulles ud i Nordjylland

Læs også: Politiets nye strømpistol rulles ud i Nordjylland

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Rebild og omegn

Se flere artikler