Del på Facebook   Print siden

Rebild Kommune søger: Udviklingsorienteret planlægger

Ledige job
Tirsdag 3. maj 2022 kl. 07:00

Rebild Kommune søger: Udviklingsorienteret planlægger
Foto: Arkiv


JOBANNONCE

Udviklingsorienteret planlægger

Udviklingsorienteret planlægger til lokalplanlægning, byudvikling og miljøvurdering

Rebild Kommune er en attraktiv kommune med en unik beliggenhed, og vækst kræver planlægning! Vi oplever stor befolkningstilvækst og efterspørgsel efter nye boliger, for i Rebild Kommune kan man bo bynært med naturen tæt på, samtidig med, at der er nærhed til motorvej og jernbane. Støvring by er vokset med ca. 20 % de seneste 5 år, og udviklingen fortsætter. Samtidig tiltrækker beliggenheden ved motorvejen flere virksomheder, og vi arbejder målrettet for at være den mest erhvervsvenlige kommune i Nordjylland.

Derfor har vi travlt med at udarbejde lokalplaner, der kan imødekomme efterspørgslen efter nye bolig- og erhvervsgrunde. Samtidig medfører væksten behov for en strategisk, helhedsorienteret og langsigtet planlægning, som skal sikre en bæredygtig udvikling af kommunen.

Vi søger derfor en ny kollega til planteamet. Vi har mange ønsker til vores nye kollega, og vi ved godt, at du næppe kan sætte kryds ved det hele!

Vi forventer, at du har et indgående kendskab til planloven og er en erfaren lokalplanlægger.

Det er en fordel, hvis du har kendskab eller interesser indenfor et eller flere af nedenstående punkter
- Miljøvurdering og klimatilpasning
- Strategisk byudvikling og komplicerede planprocesser
- Forhandling med bygherrer og tilpasning af projekter
- Områdefornyelse
- Arkitektonisk kvalitet og skitsering af by- og bygningsmæssige sammenhænge.

Vi forestiller os, at du tidligere har arbejdet med planlægning i en kommune og er uddannet byplanlægger, arkitekt, ingeniør, landinspektør eller lignende.

En af dine primære opgave vil være lokalplanlægning, men vi tilpasser opgaverne, så de matcher din faglige profil og dine interesser. Udover lokalplanlægning står Team Plan for udarbejdelse af planstrategi, kommuneplan, strategisk planlægning herunder helhedsplaner, støttet byggeri, varmeplanlægning, områdefornyelser, kulturmiljøer, klimaplanlægning (DK2020) og GIS.

Vi kan tilbyde dig masser af spændende opgaver, mulighed for faglig udvikling og dygtige og engagerede kollegaer. Vi lægger vægt på helhedsorienteret opgaveløsning, samarbejde og vidensdeling. Team Plan er et team med godt sammenhold og god stemning, hvor der er plads til højt humør.

Vi lægger vægt på, at du
-Har lyst til og erfaring med at arbejde i en politisk organisation
-Kan koordinere og samarbejde både internt og ekstern
-Kan styre langvarige og komplicerede planprocesser.
-Har gode evner for mundtlig og skriftlig kommunikation
-Sætter en ære i at levere kvalitet og resultater til tiden
-Er imødekommende, god til relationer, har humoristisk sans og bærer rundt på en stor portion god energi, som du gerne deler ud af

Stillingen
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge. Der er stor fleksibilitet i forhold til arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde. Forventet opstartstidspunkt er 1. august 2022 – men gerne før!

Løn- og ansættelsesvilkår
efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Hvem er vi
Center Plan, Byg og Vej holder til i administrationsbygningen i Nørager, en halv times kørsel fra Aalborg, Viborg og Randers. Vi har kolleger på rådhuset i Støvring og i administrationsbygningen i Terndrup.

Vi er godt 40 medarbejdere fordelt på 4 teams – Plan, Byg og Vej og Byggeri og Anlæg. I Team Plan er vi pt. 11 medarbejdere. Hvert team tilrettelægger og løser opgaver selvstændigt, men vi har fokus på sammenhængende processer og arbejder med projekter på tværs af organisationen. Vi har en stor kontaktflade til borgere og erhvervsliv og prioriterer at yde en hurtig og god service.

I Center Plan, Byg og Vej er der højt til loftet og en uformel omgangstone. Vi lægger vægt på høj faglighed, og på mulighederne for at den enkelte kan udvikle sig fagligt og personligt i jobbet. Vi er gode kollegaer og har fokus på, at alle trives, og at der er balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Britta Bjerregaard Pørksen på mail bbpo@rebild.dk/ telefon 99 88 99 62 eller teamkoordinator i Plan Marie Louise Grøndahl Kristensen på mail mlgk@rebild.dk/ telefon 99 88 76 81.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er onsdag den 1. juni kl. 8.00. Du skal søge via vores rekrutteringssystem på rebild.dk

© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Ledige job

Rebild Bibliotekerne søger Biblioteksformidler
Rebild Bibliotekerne søger Biblioteksformidler
Ledige job
Rebild kommune søger Støtte- og kontaktperson
Rebild kommune søger Støtte- og kontaktperson
Ledige job
Rebild kommune søger pædagog til specialklasse
Rebild kommune søger pædagog til specialklasse
Ledige job
Drømmer du om en karriere blandt blå blink? Nordjyllands Politi søger kontorelever
Drømmer du om en karriere blandt blå blink? Nordjyllands Politi søger kontorelever
Ledige job
Aagaard i Hadsund søger værkfører
Aagaard i Hadsund søger værkfører
Ledige job
Ambercon A/S søger kræfter til kvalitetsafdelingen
Ambercon A/S søger kræfter til kvalitetsafdelingen
Ledige job
Rebild Kommune søger Visitator til Center Pleje og Omsorg
Rebild Kommune søger Visitator til Center Pleje og Omsorg
Ledige job
Klejnsmede søges til Hydrema i Støvring
Klejnsmede søges til Hydrema i Støvring
Ledige job
Drømmer du om IT-support, søger Audionord International A/S
Drømmer du om IT-support, søger Audionord International A/S
Ledige job
Induflex A/S søger salgselev
Induflex A/S søger salgselev
Ledige job
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required