Job

Rebild Kommune søger: Udekørende sygeplejersker, Sygeplejen Rebild

Udekørende sygeplejersker, Sygeplejen Rebild

Redaktion
Af Redaktion 18. maj 2021

JOBANNONCE:

Har du lyst til at være del af en faglig stærk og energifyldt medarbejdergruppe, hvor fokus er på kvalitet og det gode patientforløb, så har vi nu 2 ledige stillinger i Udekørende Sygepleje, Rebild Kommune.

-Brænder du for faglighed og udvikling i en spændende hverdag, hvor dagene aldrig er ens?
-Kan du møde borgeren med omsorg og empati, og kan du gennem sammenskabelse og Fundamentals of Care, finde den rigtige sygeplejefaglige løsning?
-Elsker du kage?
Så er det dig, som vi mangler.

Vi søger:
To sygeplejersker i Udekørende Sygepleje til faste stillinger på 32 timer pr. uge, og arbejde hver 3. weekend.

Den ene stilling er indbefattet 16 timer pr. uge på hverdage med sygeplejefaglig dækning på Boformen Søparken. Her vil være tæt samarbejde med ledelse og fastansat sygeplejerske ift. leverede SUL indsatser.

Boformen er et tilbud om længerevarende ophold for personer, der på grund af betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, har behov for hjælp til almindelige daglige funktioner.

Vi tilbyder
-Et arbejde med et stort ansvarsområde og megen selvstændighed
-Kvalificeret udførelse af sygepleje, hvor vi sammen bygger bro imellem den fælles opgaveløsning og tværfagligt samarbejde
-Løbende opkvalificering i form af akutuddannelse, undervisning og faglig sparring
-En synlig og tydelig sygeplejefaglig ledelse
-Engagerede, humørfyldte og kompetente kollegaer, med forskellig faglig baggrund og erfaring, indeholdende konstruktiv faglig sparring

Vi søger følgende kvalifikationer
-At du kan udføre sygepleje til borgere i komplekse og akutte forløb vi er en del af det nære sundhedsvæsen som er i hastig vækst
-At du kan tage klinisk lederskab i form af at lede og koordinere indsatser med borgeren i centrum
-At du har et åbent og positivt menneskesyn, et godt humør og kan bevare overblikket i en til tider travl og uforudsigelig hverdag
-At du navigerer sikkert i KMD Nexus og FSIII
-Har kørekort B

I Sygeplejen i Rebild Kommune forventes det, at alle tager del i og samarbejder omkring de indsatser som udføres i og på tværs af hele sygeplejen, med fokus på kerneopgaven. Herunder også aktiv deltagelse i de studerendes forløb og andre elever.

Ansøgningsfrist
21. maj 2021 kl. 12.00 med samtaler slut maj måned.

Tiltrædelse
Efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold
Aflønning sker efter aftale om Ny Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere
Er du velkommen til at rette henvendelse til
Leder af Sygeplejen Christina Møller Eriksen på telefon 23 83 03 69 eller
Faglig koordinator Maria Andersen på telefon 99 88 92 36.