Job

Rebild Kommune søger: Teknisk Serviceleder til Skørping Skole

Teknisk Serviceleder til Skørping Skole

Redaktion
Af Redaktion 9. oktober 2021

JOBANNONCE

Skørping Skole søger en Teknisk Serviceleder som med drive, energi og en god portion humor kan varetage ledelsen af skolens tekniske serviceområde.

Skørping Skole er en folkeskole med omkring 750 elever og 100 medarbejdere. Skolen råder over en stor bygningsmasse, der er fordelt på flere matrikler, samt store udearealer.

Om stillingen
Som Serviceleder på en skole skal du ikke alene være serviceminded, men også kunne omgås skolens forskellige personalegrupper samt ikke mindst vores børn og unge.

Vi forventer desuden, at du som Serviceleder:
kan varetage den daglige ledelse og tilrettelæggelse af det tekniske arbejde, herunder også personaleledelse af servicemedarbejdere og eventuelle personer i løntilskud
kan stå for kontakten til håndværkere, leverandører og kommunens tekniske forvaltning
kan indhente tilbud og priser, forhandle disse og overholde budgettet
har håndværksmæssig erfaring og kan udføre reparations- og håndværksarbejder
kan forestå vedligehold af skolens udenomsarealer
kan organisere det praktiske arbejde ved arrangementer og møder samt servicere skolens mange brugere
har overblik og ordenssans og føler ansvar for at arbejdspladsen fungerer
kender til anlæg for styring af varme og ventilation eller er indstillet på at lære det
er opsøgende i forhold til vedligeholdelsesarbejde og kan strukturere arbejdsdagen
har godt humør og overskud til en hektisk og sjov arbejdsdag
kan benytte it til kommunikation
er fleksibel i forhold til arbejdets tilrettelæggelse, herunder åbne- og lukkefunktion.

Ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor løn og ansættelsesforhold følger bestemmelserne i overenskomsten for tekniske serviceledere ved kommunale institutioner.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er fredag den 15. oktober 2021 kl. 10.00.

Der vil være ansættelsessamtaler i uge 43.

Tiltrædelse 1. december 2021 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jørgen Kragelund på telefon 21 22 70 64.
Du kan læse mere om vores skole på www.skoerpingskole.dk.