Job

Rebild Kommune søger: studiejob i Boformen Søparken

Det perfekte studiejob i Boformen Søparken

Redaktion
Af Redaktion 20. september 2021

JOBANNONCE

Medarbejder med lyst til at få pædagogisk erfaring søges.

Vi søger en medarbejder til en fast stilling til vores botilbud med ansættelse snarest muligt. Der er tale om en deltidsstilling på 18 timer, der fordeler sig på henholdsvis hver anden weekend samt fortrinsvis aftenvagter i enkelte hverdage.

Hvem er vi?
Søparken er et botilbud med pædagogisk døgndækning. Søparken er bestående af tre afdelinger med i alt 20 lejligheder og eget samværs- og aktivitetstilbud med plads til 20 borgere.

I Søparken bor der på nuværende tidspunkt 17 borgere i alderen fra 19 – 77 år, der alle er mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Borgerne får, i varierende grad, hjælp til blandt andet personlig pleje og støtte til aktiviteter og almindelige daglige gøremål.

Med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov, og med afgørende vægt på borgerens selvbestemmelsesret og indflydelse på eget liv, arbejder vi ud fra en neuropædagogisk referenceramme. Herunder har vi fokus på blandt andet samarbejdet med pårørende, etik i relationen og medicinhåndtering.

Søparken er et botilbud efter Almenboliglovens §105 stk. 2 og Servicelovens §85.

Dine mødetider er i tidsrummet 6.30 – 23.00 i hverdagene samt fra 7.00 – 23.00 i weekenderne. Du vil få fast weekendarbejde hver anden weekend.

Vi søger dig som ny kollega, hvis du
-har lyst til at bidrage til den fælles opgaveløsning og trives i et tværprofessionelt samarbejde
-medvirker til en god kultur, hvor samarbejde, trivsel og et godt arbejdsmiljø er i højsædet
-er fleksibel og kan arbejde selvstændigt, herunder prioritere i egne arbejdsopgaver
-trives med skiftende arbejdstider samt weekendarbejde
-er omstillingsparat og bidrager til at finde fælles løsninger.

Vi kan tilbyde
-den skønneste gruppe af borgere
-en arbejdsplads med opmærksomhed på arbejdsmiljø, kollegialt fællesskab og faglig udvikling
-et udviklende samspil med erfarne, dygtige og engagerede kollegaer med lyst til at gøre en forskel
-en organisation med konstant bevågenhed på at tilpasse ydelserne til omgivelsernes efterspørgsel
-fleksibel arbejdstilrettelæggelse – du har mulighed for at indgå lokalaftaler om udvidet arbejdstid samt nedsat hviletid, hvis dette ønskes.

Dine opgaver består blandt andet af
-madlavning
-personlige plejeopgaver hos de enkelte borgere
-løbende dokumentation i fagsystemet KMD Nexus
-at ledsage borgere til aktiviteter samt lægebesøg med mere
-deltagelse i det interne samværs- og aktivitetstilbud
-medicinudlevering
-ad hoc-opgaver.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Ønskes yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder Vivi Olesen på telefon 21 16 64 86 eller stedfortræder Nadine Aarup på telefon 20 11 45 91 alle hverdage fra kl. 09.00 – 11.00.

Ansøgningsfrist
20. september 2021. Ansøgninger, som ikke fremsendes via Rebild Kommunes elektroniske ansøgningsskema, kommer ikke i betragtning til jobbet.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.