Job

Rebild Kommune søger: Skolepædagog til barselvikariat ved Bavnebakkeskolen i Støvring

Skolepædagog til barselvikariat ved Bavnebakkeskolen i Støvring

Redaktion
Af Redaktion 9. juni 2021

JOBANNONCE

Er du en faglig stærk pædagog? Er du en stærk relationspædagog og stabil? Så har vi måske en stilling til dig på Bavnebakkeskolen.

Bavnebakkeskolen søger en skolepædagog til et 32 timers barselsvikariat. Stillingen er delt i skoletimer og SFO-tid. Som skolepædagog er du bindeleddet mellem skole og SFO. Du er en vigtig brik i skolen, hvor dine kompetencer i det relationelle er et vigtigt element for at skabe en god skoledag. I SFO’en kan du med dit overblik hjælpe børn ind i positive legefællesskaber og støtte de børn, der har særligt behov for det.

Vi søger en pædagog, der indenfor sit pædagogiske virke kan arbejde dialogisk og systematisk med at støtte børnenes udvikling. Dit overblik og dine kompetencer i det relationelle får en vigtig rolle i at skabe en god skoledag for eleverne.

Bavnebakkeskolen er en stor folkeskole, der ligger midt i Støvring by. Der er gode muligheder for transport, og skolen ligger i gåafstand til stationen. Vi har ca. 700 elever fordelt på 0. – 9. årgang, hvoraf ca. 320 elever går i SFO Kernehuset og 80 i vores SFO2 Friluren.
Arbejdstiderne varierer fra åbenvagt kl. 6.30 til lukkevagt kl. 17.00.

Vi har
-En velfungerende og attraktiv SFO
-En aktiv og samarbejdende personalegruppe
-Fokus på læring og trivsel i hverdagen
-En spændende hverdag med mange forskellige aktiviteter
-En skole og SFO, der hele tiden er i udvikling, hvor du har mulighed for at være med til at sætte dit præg
-Vi ønsker en person, der
-Er uddannet pædagog
-Kan og vil arbejde teambaseret, men som også formår at arbejde selvstændigt og tage selvstændige beslutninger
-Der tør at tænke nyt og ikke er bange for at lave fejl i processen
-Har en kreativ tilgang til undervisning
-Bidrager med god energi og humor
-Kan se muligheder frem for begrænsninger

Har du spørgsmål
til stillingen, kan du kontakte SFO- og indskolingsleder Kristian Kaffka Schwarz, telefon 99 88 88 83 eller afdelingsleder Gitte Ravn Switzer på telefon 99 88 82 00.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet børneattest i forbindelse med ansættelse.

Ansøgningsfrist
Søndag den 20. juni kl. 24.00.

Samtalerne forventes afholdt torsdag den 24. juni.

Ansøgningen skal sendes digitalt for at komme i betragtning.