Job

Rebild Kommune søger: Psykolog til Børnecenter Himmerland

Psykolog til Børnecenter Himmerland

Redaktion
Af Redaktion 17. april 2021

JOBANNONCE

Børnecenter Himmerland søger en 30 timers psykolog pr. 1. maj 2021 eller snarest derefter.

Børnecenter Himmerland er en kommunal døgninstitution i Rebild Kommune jvf. Servicelovens § 66.
Vores målgruppe er børn og unge i alderen 2-17 år.
Vi er godkendt til 20 børn/unge.
Børnene bor fordelt i 2 afdelinger.

Børnene anbringes akut, i udrednings- og behandlingsforløb, samt til aflastning.
Børnene har sociale, adfærds- og tilknytningsmæssige problemer, og anbringes ofte på baggrund af omsorgssvigt og/eller traumatiserende oplevelser i familien.

Vi udarbejder udrednings- og statusrapporter og individuelle behandlingsplaner. Vores pædagogik har afsæt i den mentaliserende/relationelle tilgang.
Omsorg og struktur vægtes i det daglige arbejde med børnene.

Vi søger en erfaren autoriseret psykolog, der kan
-lave selvstændig udredning – undersøgelses – og behandlingsarbejde i forhold til børnene/de unge
-indgå i et tværfagligt samarbejde med pædagoger og socialrådgiver om observations- og behandlingsarbejdet
-bidrage til udviklingen og implementeringen af det faglige arbejde, bl.a. ved supervision og vejledning
-omsætte teoretisk viden til behandlings arbejde i praksis
indgå i børnecentrets løbende faglige udvikling.

Som psykolog på Børnecenter Himmerland, er du eneste ansatte inden for faggruppen, hvorfor selvstændighed og erfaring vægtes højt.

Vi forventer de 30 timers ansættelse fordelt på 4 dage i ugen.
Det må påregnes, at noget af arbejdstiden er efter børnenes skoletid.

Vi kan tilbyde et godt og fagligt arbejdsmiljø med udviklingsmuligheder.

Der henvises til Børnecenter Himmerland/Rebild kommunes hjemmeside.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Ansøgningsfrist
Mandag den 19. april kl. 8.00.

Der forventes samtaler torsdag den 22. april.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forstander Susanne Gert, telefon 99 88 83 07 eller socialrådgiver/stedfortræder Eva Sørensen, telefon 99 88 83 08.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.