Job

Rebild Kommune søger: Projektleder til MEETNATURE-projektet

Projektleder til MEETNATURE-projektet

Redaktion
Af Redaktion 22. juni 2021

JOBANNONCE

Vi søger en projektleder til MEETNATURE-projektet.

Brænder du for både erhvervsturisme og de nyeste trends & tendenser i naturen?

Så har du nu mulighed for at få et job i RebildPorten. RebildPorten søger en erhvervsturisme destinationsudvikler.

Om Rebildporten
Rebild har en outdoor DNA, som kan noget helt særligt, også indenfor erhvervsturisme. MEETNATURE er et nyt koncept, som er målrettet læring, kompetenceudvikling og teambuilding med inddragelse af naturen og særlige oplevelser.

Konceptet udvikles fortsat, og du kan være med til at sætte dit præg på den fremadrettede eksekvering.

Din arbejdstid er 37 timer om ugen, hvor du indgår i en fælles vagtplan, som dækker både hverdage, weekender, helligdage og rejsedage.

Ansættelsen er projektestimeret til 18 mdr. med mulighed for forlængelse.

Dine arbejdsopgaver
-Projektudvikling og idégenerering af MEETNATURE- erhvervsturisme.
-Tæt og kontinuerlig dialog med relevante aktører.
-Udvikling og opdatering af SoMe indhold, der inspirerer og involverer samt understøtter målsætning, strategi og plan.
-Opsøgende kontakt til møde- & eventbookere i hele DK.
-Planlægning og deltagelse på messer, workshops og kendskabsture.
-Planlægning og evaluering på markedsføringstiltag & kampagner.
-Ansvarlig for udvikling og branding af MEETNATURE.
-Funding.

Vi lægger vægt på
-At du er imødekommende og gæste-serviceminded.
-At du er en stærk og positiv kommunikator og formidler.
-At du er entusiastisk omkring dine arbejdsopgaver.
-At du er en stærk og tillidsvækkende netværker.
-At du personligt interesserer dig for naturens mange spændende muligheder.
-At du taler og skriver dansk, engelsk og evt. tysk.

Ansøgning
Ansøgningsfrist 29. juni kl 08.00.

Jobsamtaler afholdes 1. juli.

Ansættelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige profil.

Spørgsmål
rettes til Jane Pilgaard, japi@rebild.dk