Job

Rebild Kommune søger: Pædagog til vuggestuen i Børnehuset Aavangen


Pædagog til vuggestuen i Børnehuset Aavangen

Redaktion
Af Redaktion 25. april 2021

JOBANNONCE

Børnehuset Aavangen har vokseværk og søger derfor en pædagog på 34 timer – primært med timer i vores vuggestueafdeling med start den 1. juni 2021 eller efter aftale.

Er du VILD med børn? Kan du indgå i en tæt og faglig relation med børn, kolleger og forældre på åben og anerkendende vis? Er du fagligt engageret og har lyst til at blive en del af en positiv og innovativ personalegruppe? Så er du måske den pædagog, vi søger i Børnehuset Aavangen.

I Børnehuset Aavangen er åbenhed, ærlighed og høj faglighed nogle af de bærende elementer.

Alle børn er inkluderet i anerkendelse af, at alle børn gør det bedste de kan, og at det er os som personale, der skal sørge for at mulighederne og rammerne er tilpasset.

Vi ønsker os en pædagog, som
-har en høj faglighed og en god energi samt fokus på vores kerneopgave, nemlig at sikre børnenes udvikling, trivsel og læring
-trives med faglige udfordringer og holder sig opdateret
-har lyst til at udforske og udvikle vores daglige pædagogiske praksis gennem arbejdet med de styrkede læreplaner og faglig viden
-er initiativrig og nytænkende – både i teamet samt i huset som helhed
-har lyst til at indgå i et forpligtende og spændende samarbejde – både internt, og med vores eksterne samarbejdspartnere så som PPR og FI team
-trives i en positiv og humor fyldt kollegagruppe, og som vægter åbenhed og ærlighed i dialogen, hvor vi undrer os højt
-er en god pædagogisk rollemodel og sparringspartner
-har kompetencerne til, og kan se vigtigheden i at arbejde inkluderende.

Lidt om Børnehuset Aavangen
-Børnehuset Aavangen består af ca. 100 børn fordelt på 2 børnehavegrupper, 2 vuggestuegrupper og hos 4 dagplejere.
-Vi bor i de dejligste naturrige omgivelser med let adgang til skov, å, eng, fodboldbane, by, og svømmehal.
-Vi er ca. 25 medarbejdere fordelt i 4 teams.
-Ledelsen består af daginstitutionsleder og 1 daglig koordinator.
-Vi har en høj social kapital, samt fleksibilitet – vi er her for hinanden og har en fantastisk arbejdsplads.
-Vi har et tæt samarbejde med Kilden Børne -og Unge Univers, afdeling –Terndrup omkring brobygningsarbejdet i forbindelse med overgangen til -Mini SFO / skole.

Hvis ovenstående passer til dig, og hvis du vil kunne bidrage til en foranderlig og til tider travl hverdag med høj faglighed og godt humør, så vil vi rigtig gerne have din ansøgning senest mandag den 26. april 2021 kl. 12.00.

Ansættelse
Vi har nedsat et ansættelsesudvalg bestående af koordinator, tillidsrepræsentant, vuggestuepædagog, et medlem fra forældrebestyrelsen og daginstitutionsleder.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag i uge 17.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Har du brug for yderligere oplysninger
kan du kontakte daginstitutionsleder, Christine Højrup Vendelbo på telefon 99 88 81 81.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.