Del på Facebook   Print siden

Rebild Kommune søger: Pædagog til Børnehuset Klepholm

Ledige job
Lørdag 24. september 2022 kl. 09:00

Rebild Kommune søger: Pædagog til Børnehuset Klepholm
Foto: Rebildidag


JOBANNONCE

Pædagog til Børnehuset Klepholm

Er du uddannet pædagog, og er du vild med at arbejde med børn? Har du visioner, er du inspirerende i dit pædagogiske arbejde? Er du anerkendende i din relation til børn, kolleger og forældre?

Så er det dig vi søger til børnehaven i Børnehuset Klepholm. Stillingen er på 37 timer ugentligt - eller på 32 timer, hvis det passer dig bedre. Og vi tager imod dig, så snart du kan starte.

Børnehuset Klepholm er kun et par år gammelt. Det er et stort og lyst hus med mange rum og mange muligheder. Vi har en stor legeplads, og huset ligger i gå-afstand til både by, skov og vand. Huset rummer vuggestue med plads til 45 børn og børnehave med plads til 90 børn. Vi arbejder ud fra et anerkendende børnesyn og vil have nærværende voksne omkring børnene. Derfor tilbringer vi også mange timer på gulvet, i øjenhøjde, med fokus på den gode relation mellem barn og voksen. Vi følger barnets initiativ, men har også fokus på pædagogen som rollemodel og guide for det enkelte barn.

Der er et rigtig godt samarbejde i husets to afdelinger, og lige nu er vi særligt optaget af at omsætte den gode energi fra det samarbejde, ind i et øget fokus på at skabe større sammenhæng i arbejdet med overgange fra vuggestue til børnehave. Vi har i foråret sat en proces i gang med fokus på kvalitet i kerneopgaven og samarbejde mellem vuggestue og børnehave. En spændende og medrivende proces, hvor vi gerne vil have dine idéer og tanker om kvalitet i den pædagogiske praksis sat i spil. Andelen af uddannet personale i huset er højt, så der er masser af muligheder for kollegial dialog, sparring og udvikling omkring både fælles og egen praksis.

Vi har et godt og aktivt samarbejde med husets Forældreråd, og vægter den positive relation og dialog i samarbejdet med forældregruppen.

1. august ændrede vi organiseringen i børnehaven, således at den nu består af tre aldersblandede grupper med et fast team af voksne omkring. Vi samarbejder bl.a. på tværs omkring aktiviteter på årgangene, og der er et positivt og velfungerende samarbejde på tværs af grupperne. Med den nye organisering pågår også et arbejde med udarbejdelse af beskrivelser af det pædagogiske arbejde og tankerne bag, så hvis du synes det er spændende at arbejde i processer omkring børnenes generelle udvikling, så er vores hus det helt rigtige sted for dig.

Som på hele dagtilbudsområdet i Rebild Kommune, er vi frem til sommeren 2024 frisat fra Dagtilbudsloven, og vi bruger forsøget til at udvikle vores pædagogiske praksis, og justere den efter den børnegruppe vi arbejder med og den ramme vi har, frem for centrale regler og mål.

Andre siger om dig, at du …
-Trives med faglige udfordringer, og holder dig fagligt opdateret.
-Tør undre dig og er åben for andres spørgsmål til din egen praksis.
-Kan bidrage til udvikling af pædagogisk praksis i et fagligt fællesskab.
-Nyder at være tæt på børnene og danner dine relationer i børnehøjde.
-Understøtter børnenes muligheder for deltagelse i børnefællesskaberne.
-Er en god rollemodel og sparringspartner.
-Er positiv, anerkendende, omsorgsfuld og nærværende.
-Tager ansvar for den gode relation til både børn og forældre.
-Trives i et humoristisk arbejdsfællesskab, og vægter ærlighed i dialogen.
-Understøtter børnenes muligheder for deltagelse i børnefællesskaber.

Vi kan til gengæld tilbyde dig …
-En gruppe engagerede kolleger, som vægter høj faglighed.
-En aktiv og dynamisk ledelse, som støtter og er medudvikler på dit arbejdsrum.
-En arbejdsplads, hvor der er plads til nye ideer og faglig udvikling.
-En flok skønne børn og engagerede forældre.

Kort om Dagtilbuddene Støvring Syd
Husene hedder Toppen, Svanen, Spiren og Klepholm, og ligger i dejlige
tæt ved Mastrup-søerne og Klepholm-området tæt ved Lindenborg Å og med let adgang til Rold Skov og Rebild Bakker. Derudover har vi fællesskab med 15 dagplejere i distriktet.

Vi afleverer vores børn til Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen

Vi nyder stor opbakning i vores forældregruppe, og har en meget aktiv og engageret forældrebestyrelse

Vi er ca. 90 medarbejdere i den samlede organisation

Ledelsen består af dagtilbudsleder og 4 daglige ledere

Vores børnesyn, læringssyn og pædagogiske grundlag kan du læse mere om i den fælles del af læreplanen, som er tilgængelig på Støvring Syds hjemmeside her.

Ansøgningsfrist
Fredag den 30. september – kl. 12.00.

Samtaler forventes at foregå i den efterfølgende uge.

© Copyright 2024 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Ledige job

Rebild Bibliotekerne søger Biblioteksformidler
Rebild Bibliotekerne søger Biblioteksformidler
Ledige job
Rebild kommune søger Støtte- og kontaktperson
Rebild kommune søger Støtte- og kontaktperson
Ledige job
Rebild kommune søger pædagog til specialklasse
Rebild kommune søger pædagog til specialklasse
Ledige job
Drømmer du om en karriere blandt blå blink? Nordjyllands Politi søger kontorelever
Drømmer du om en karriere blandt blå blink? Nordjyllands Politi søger kontorelever
Ledige job
Aagaard i Hadsund søger værkfører
Aagaard i Hadsund søger værkfører
Ledige job
Ambercon A/S søger kræfter til kvalitetsafdelingen
Ambercon A/S søger kræfter til kvalitetsafdelingen
Ledige job
Rebild Kommune søger Visitator til Center Pleje og Omsorg
Rebild Kommune søger Visitator til Center Pleje og Omsorg
Ledige job
Klejnsmede søges til Hydrema i Støvring
Klejnsmede søges til Hydrema i Støvring
Ledige job
Drømmer du om IT-support, søger Audionord International A/S
Drømmer du om IT-support, søger Audionord International A/S
Ledige job
Induflex A/S søger salgselev
Induflex A/S søger salgselev
Ledige job
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required