Job

Rebild Kommune søger: Naturfagslærer til Karensmindeskolen

Naturfagslærer til Karensmindeskolen

Redaktion
Af Redaktion 3. september 2022

JOBANNONCE

Karensmindeskolen søger naturfagslærer på fuld tid til et barselsvikariat i perioden den 3. oktober til den 21. december 2022.

En af vores fire naturfagslærere i udskolingen skal på barselsorlov. Naturfagsteamet har tradition for fælles forberedelse, og hvor man hjælper hinanden med at komme igennem fagenes mål.

Der er lavet en årsplan, så vores barselsvikar kan blive klædt godt på i forhold til undervisningen.

Vi har brug for, at du kan undervise i
-Fysik/kemi på 10., 9., 8. og 7. årgang
-Geografi på 9. og 7. årgang
-Biologi på 9. og 7. årgang
-Samfundsfag på 8. årgang

Har du ikke linjefag i alle de nævnte fag, vil vi gerne have, at du i ansøgningen forholder dig til at undervise i fagene igennem vikariatet. Det kan være, at du er den rette kandidat, selv om du ikke har alle de nævnte linjefag. Linjefag i fysik/kemi er vigtig, da man skal have uddannelsen til at være i fysiklokalet.

Karensmindeskolen er en yderst velfungerende skole med ca. 700 elever fra 0. til 10. årgang, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd. Vi er ambitiøse på egne og fællesskabets vegne. Vi arbejder målrettet og med stort engagement. Vi ser, anerkender og respekterer hinanden. Vi har blik for den enkelte og rum til alle. Hos os hilser vi på hinanden, vi hjælper hinanden, og vi lærer af hinanden. Vi viser interesse, er nysgerrige og er kreative.

Det er afgørende, at du som lærer tager udgangspunkt i troen på, at børn altid gør det bedste, de kan. Vi har ambitioner på alle elevers vegne og arbejder ud fra et bredt inklusionsbegreb, som handler om at sikre deltagelsesmuligheder for alle.

Lærerne på Karensmindeskolen er engagerede og har flair for at tænke kreativt samtidig med, at der arbejdes med stor faglighed. Kommunikation med hjemmene er et afgørende og bærende element i skolens hverdag, hvorfor vores kommende lærere skal være dygtige til at kommunikere med forældre.

Skolen er afdelingsopdelt, og barselsvikaren er medlem af udskolingsteamet.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børneattest.

Yderligere oplysninger
Besøg Karensmindeskolens hjemmeside og skolens Facebook side eller ved henvendelse til skoleleder Henrik Weinkouff på telefon 99 88 79 80.

Ansøgningsfrist
Fredag d. 9. september kl. 08.00.

Samtaler gennemføres: Mandag d. 12. september fra kl. 15.00.