Job
Rebild Kommune søger: Lærer – 37 timer til Øster Hornum Børneunivers
Lærer – 37 timer til Øster Hornum Børneunivers
JOBANNONCE
Fast stilling pr. 1. august 2021.
Vi er en skole fra 0. 6. klasse med 163 fantastiske børn, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe gode læringsoplevelser for alle børn i vores univers. Vi søger en engageret lærer, med linjefag i dansk og et, eller helst flere, af følgende fag: musik, engelsk, billedkunst, N/T, eller idræt. Du vil blive en del af vores mellemtrins team.
Øster Hornum Børneunivers er placeret i landsbyen Øster Hornum, der ligger nogenlunde midt imellem Svenstrup, Nibe og Støvring. Øster Hornum Børneunivers rummer vuggestue, børnehave, skole (0.-6. klasse), SFO under samme tag samt dagpleje i lokalområdet. Dette giver os unikke muligheder for at skabe sammenhæng og en rød tråd i barnets liv med gode overgange mellem de forskellige afdelinger.
Hvad kan vi tilbyde?
-En skole der er i en rivende udvikling, hvor medarbejdere og ledelse sammen er nysgerrige på, hvordan vi skaber den bedste faglige læring, trivsel og udvikling for vores elever
-En mindre skole, hvor alle kender alle og du hurtigt bliver en del af et stærkt fællesskab
-En skole med erfarne og gode kollegaer
-Indgå i fagteam, hvor du sammen med kollegaer udvikler din egen og andres undervisning
-Tværfagligt sammensat team, hvor du arbejder tæt sammen med skolepædagoger
-Et Børneunivers, der ligger i en aktiv og hyggelig landsby med et godt sammenhold
-Gode muligheder for sparring med PPR, sundhedspleje, socialforvaltning mv., når der er behov for det
-En engageret forældrebestyrelse, der er med til at udvikle på hele Børneuniverset
-Fokus på høj faglighed og udvikling af den enkelte medarbejder
Hvem er du?
-Du er en engageret lærer, der vil gøre en forskel for alle elever
-Du tænker, at faglig læring også sker gennem gode oplevelser, hvor sproget har en særlig rolle
-Du er dygtig til klasserumsledelse
-Du befinder dig godt i både indskoling og på mellemtrinnet
-Du har en god relation til dine elever og betragter dette som en væsentlig del af din opgave
-Du er god til at kommunikere og samarbejde åbent, professionelt, respektfuldt og målrettet med elever, kollegaer, ledelse, forældre og andre samarbejdspartnere
-Du er god til at reflektere vil gerne udvikle egen og andres praksis i et tæt samarbejde
-Du brænder for at være sammen med og arbejde målrettet med børn og forældre
-Du har lyst til at udvikle alle facetter af din faglighed og tænker på eleven som en medspiller i læringsprocessen
-Du er en god kollega, som gerne deler viden, erfaringer, ideer og som holder af at arbejde tæt sammen med sit team
Ansøgningsfrist
Fredag den30. april 2021 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 5. maj 2021.
Ønsker du yderligere information,
eller vil du gerne aftale tid for et evt. besøg i Børneuniverset, er du velkommen til at kontakte Skoleleder Lars Salomonsen på telefon 29 37 91 99.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst med KL og LC.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Læs også: