Del på Facebook   Print siden

Rebild Kommune søger kontorelev

Ledige job
Lørdag 28. januar 2023 kl. 13:00

Rebild Kommune søger kontorelev

Vores kontorelever siger, at de får udfordringer, støtte og en masse opgaver, der gør, at man som elev føler sig som en del af holdet. De siger også, at sammenholdet mellem eleverne er i top. Derfor er Rebild kommune flere gange blevet kåret til årets praktiksted.

Vi søger pr. 1. september 2023 tre elever til en lærerig kontoruddannelse med speciale i offentlig administration. Under den toårige uddannelse lærer du en masse om borgerkontakt, sagsbehandling, økonomi og administration, og du vil få styrket din skriftlige og mundtlige kommunikation. Du vil under din uddannelse være fast tilknyttet to forskellige afdelinger i et år ad gangen, og du vil i løbet af uddannelsen veksle mellem praktik i Rebild Kommune og skoleophold.

I Rebild Kommune kan du tage en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration, hvor vi lægger vægt på at give dig et godt uddannelsesforløb. Du vil få opgaver, som du efter oplæring og vejledning vil kunne løse selvstændigt, ligesom du vil få opgaver, du skal løse i samarbejde med dine kollegaer. Du er i hver afdeling tilknyttet en elevansvarlig, og der vil løbende blive afholdt evalueringssamtaler for at følge op på din trivsel og faglige udvikling.

Hvad kommer du til at arbejde med?
Rebild Kommune løser mange forskelligartede opgaver og møder borgerne i mange forskellige situationer. Bag disse opgaver er der mange administrative, økonomiske og lovgivningsmæssige opgaver, som du bl.a. skal prøve kræfter med.
Der vil være forskel på opgaverne fra afdeling til afdeling, men du vil i løbet af din uddannelse fx. komme til at løse opgaver med borgerkontakt, telefonbetjening, intern og ekstern kommunikation, sagsbehandling, økonomi og løn samt brugen af kommunale it-systemer.

Som elev hos os får du
· en alsidig hverdag med ansvar for egne opgaver
· mange forskelligartede opgaver
· gode kollegaer, du altid kan spørge til råds
· en udviklende elevperiode, der giver mulighed for en videre karriere indenfor offentlig administration
· en spændende og varieret uddannelse, hvor du har mulighed for medbestemmelse
· en elevplads, hvor der bliver taget hånd om din udvikling
· socialt fællesskab med de andre elever i Rebild Kommune

Rebild Kommune har fast seks kontorelever, som kvartalsvist holder møde i elevklubben, og derudover fra tid til anden har sociale/fælles arrangementer. Som led i uddannelsen har du mulighed for at komme på en uges studietur til Bruxelles.
Du vil være én blandt 3 kontorelever, der skal starte den 1. september 2023.
Rebild Kommunes administration er spredt på to lokaliteter i Nørager og Støvring. Du kan forvente at arbejde begge steder undervejs i din uddannelse.

Adgangskrav
For et komme i betragtning til stillingen som elev skal du have bestået følgende:
· HG2 (kontorlinjen) eller
· EUX (det studiekompetencegivende forløb) eller
· HHX eller
· HTX, STX eller HF suppleret med et 5 ugers EU's5 forløb fra Handelsskolen

Alle ansøgere på 25 år eller derover, som har opstartet grundforløbet efter 1. august 2015, skal medsende en uddannelsesplan, der kan rekvireres via henvendelse til den lokale Handelsskole.

Om dig
Udover ovenstående lægger vi vægt på, at du
· er åben og brænder for at lære
· kan tage initiativ og ansvar
· kan skabe relationer og evner at samarbejde på tværs
· er god til at kommunikere på skrift og i tale
· ikke er bange for at kaste dig ud i store og små opgaver
· trives med forandringer og kan skifte mellem opgaver i en hverdag der varierer

Løn under hele uddannelsen
Du vil under uddannelsen få kontorelevløn efter gældende overenskomst for administration og IT mv.

Få mere at vide om elevuddannelsen
Klik på: Administrativ elev | Rebild kommune og læs hvad vores elever siger om at være elev i Rebild Kommune. Her finder du bl.a. også beskrivelser af de enkelte centre i organisationen.

Du kan også kontakte uddannelseskonsulent Lene Lomholdt Veddum, telefon 99 88 75 19 eller elev Inge Stougård Jensen, telefon 99 88 75 36 for mere information.

Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med kopi af eksamensbevis, eller seneste terminskarakterer og eventuelle udtalelser senest tirsdag den 28. februar 2023.
Du skal søge via vores rekrutteringssystem på rebild.dk > Ledige stillinger.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 7. marts 2023.


© Copyright 2024 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Ledige job

Rebild Bibliotekerne søger Biblioteksformidler
Rebild Bibliotekerne søger Biblioteksformidler
Ledige job
Rebild kommune søger Støtte- og kontaktperson
Rebild kommune søger Støtte- og kontaktperson
Ledige job
Rebild kommune søger pædagog til specialklasse
Rebild kommune søger pædagog til specialklasse
Ledige job
Drømmer du om en karriere blandt blå blink? Nordjyllands Politi søger kontorelever
Drømmer du om en karriere blandt blå blink? Nordjyllands Politi søger kontorelever
Ledige job
Aagaard i Hadsund søger værkfører
Aagaard i Hadsund søger værkfører
Ledige job
Ambercon A/S søger kræfter til kvalitetsafdelingen
Ambercon A/S søger kræfter til kvalitetsafdelingen
Ledige job
Rebild Kommune søger Visitator til Center Pleje og Omsorg
Rebild Kommune søger Visitator til Center Pleje og Omsorg
Ledige job
Klejnsmede søges til Hydrema i Støvring
Klejnsmede søges til Hydrema i Støvring
Ledige job
Drømmer du om IT-support, søger Audionord International A/S
Drømmer du om IT-support, søger Audionord International A/S
Ledige job
Induflex A/S søger salgselev
Induflex A/S søger salgselev
Ledige job
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required