Job

Rebild Kommune søger: Indskolingslærer til vikariat på Haverslev-Ravnkilde Skole

Indskolingslærer til vikariat på Haverslev-Ravnkilde Skole

Redaktion
Af Redaktion 5. juni 2021

JOBANNONCE

Haverslev-Ravnkilde Skole søger en engageret lærer, der har lyst til at undervise i indskolingen fra 1. august 2021.

Der er tale om et begivenhedsbegrænset vikariat på 23 lektioner om ugen svarende til en 0,9-stilling med fagene dansk, billedkunst og HDS/håndarbejde (3. klasse), samt kristendom og billedkunst (1. klasse). Desuden vil der være et antal to-lærertimer til indsatser i indskolingen.

Hvem er vi?
Haverslev-Ravnkilde Skole er en lille lokalskole fordelt på to matrikler med i alt 175 elever fra 0.-6. årgang. Begge skoler ligger tæt på skoven og med let adgang til motorvejen. Du vil få alle dine undervisningstimer på Haverslev Skole.

Vi ønsker, at alle børn skal trives og udfordres. Derfor er vi optaget af, hvordan vi skaber udviklende læringsmiljøer og inkluderer alle børn på den bedste måde. Alle undervisere er i dette skoleår med i et pædagogisk forløb med observationer og sparring, hvilket fortsætter næste skoleår. I år har fokus været på klassemiljøet. Næste skoleår vil vi have fokus på problembaseret læring.

Vi har
-en god skole med læringsparate elever og engagerede forældre
-et trygt skolemiljø med høj grad af nærvær og rummelighed
-gode faciliteter både ude og inde
-en aktiv og samarbejdsorienteret personalegruppe, der løfter i flok.

Vi ønsker en lærer, der
-brænder for elevernes læring
-har en anerkendende tilgang til elever og kolleger
-er dygtig til klasserumsledelse
-bidrager med god energi og faglige kompetencer.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Rebild Kommune forbeholder sig ret til at indhente børneattest i forbindelse med ansættelse.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Trine Gaarden på telefon 99 88 79 09 eller mellemleder Ulla Rotbøll Jacobsen på telefon 99 88 79 10.

Ansøgningsfrist
Mandag den 14. juni kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 16. juni.