Job

Rebild Kommune søger: Husassistent til Børnehuset Skovtrolden

Husassistent til Børnehuset Skovtrolden

Redaktion
Af Redaktion 1. januar 2022

JOBANNONCE

Dagtilbuddene i Skørping

Børnehuset Skovtrolden søger husassistent pr. 1. februar 2022, eller snarest herefter. Stillingen er på 25 timer indtil videre.

Børnehuset Skovtrolden består af 40 børnehavebørn og 10 vuggestuebørn, og Skovpavillonen 20 vuggestuebørn.

Vi har forældrevalgt frokostordning i Skørping, som vælges for 2 år ad gangen. Vi har haft frokostordning siden 2013, og har stor erfaring med dette. Menuen er fastlagt af Fru Hansens Kælder, og er afstemt efter børnenes alder, og der er en høj økologi procent.

Bestyrelsen har valgt eftermiddagsmaden ligeledes serveres, og denne menu er sammensat af husassistenterne i området.

Vi tilbyder
-Grundig introduktion til jobfunktionen med mentor ordning og praktik
-Flere årlige møder på tværs i organisationen i Skørping med de øvrige husassistenter, hvor der udveksles erfaringer
-Stor tillid og fleksibilitet i hverdagen til løsning af opgaven
-Et job, hvor du som husets madmor får stor opmærksomhed fra børn og personaler uhm her dufter godt uhm det ser lækkert ud ??
-Et job hvor du fysisk er placeret midt i husets hjerte, og møder alle på deres vej rundt i huset
-En organisation præget af godt humør og arbejdsglæde, og hvor udfordringer løses i samarbejde

Vi forventer
-At du kan lide at lave mad til en stor flok sultne børn, og sætter en ære i, at få menuen til at se indbydende ud
-At du har flair for at bruge PC, da al bestilling foregår den vej
-At du bruger din sunde fornuft ved indkøb, så budgettet overholdes
-At du kan trives i at være midt i huset, hvor der er opmærksomhed på dig hele dagen
-At du har lyst til at snakke med børnene om stort og småt, når de har noget på hjertet, som du skal være en del af
-At du tager aktiv del i og tager ansvar for at vi bibeholder et konstruktivt og udviklende personalesamarbejde
-At du sætter en ære i det arbejde du laver, med fokus på udvikling af sunde madvaner hos børnegruppen
-At du kan lide at have en travl dag, hvor maden skal være færdig efter aldersgruppens behov
-At du er grundig med oprydning, hygiejne og egenkontrol, så vi bibeholder vores Elite Smiley

Har du spørgsmål
til jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder i Børnehuset Skovtrolden Luise Sørensen på telefon 99 88 81 62.

Ansøgningsfrist
3. januar kl. 9.00.

Samtaler forventes afholdt 10. januar om formiddagen.