Job

Rebild Kommune søger: Genopslag – Ældrecenterleder til Bælum Ældrecenter

Genopslag – Ældrecenterleder til Bælum Ældrecenter

Redaktion
Af Redaktion 4. maj 2021

JOBANNONCE

Har du lyst til at være leder i en mindre kommune, hvor der er plads til alle – både medarbejdere og borgere -, hvor der ikke er langt fra ord til handling og hvor dine kolleger har din ryg? Så er du heldig! For netop nu søger Rebild Kommune en ældrecenterleder af den rette støbning til Bælum Ældrecenter.

Du skal stå i spidsen for den fortsatte udvikling af både center og medarbejdere sammen med en engageret medarbejdergruppe og et lokalsamfund, der bakker op om sit ældrecenter.

Vi leder efter dig, som kan navigere i spændingsfeltet mellem daglig drift og udvikling af ældrecentret og samtidig formår at bidrage til helheden som en vigtig del af lederteamet i Center for Pleje og Omsorg.

Bælum Ældrecenter består af 15 plejeboliger, 15 demensboliger og tre aflastningspladser for demente. Centret ligger i de dejligste naturskønne omgivelser – omgivelser, der er omdrejningspunktet om rammen for ældrecentret og dit ledelsesrum.

Du brænder for kerneopgaven og er god til at skabe de bedste forudsætninger og rammebetingelser for både beboere, borgere og pårørende gennem en involverende tilgang. Du er ansvarlig for levering af en høj faglig kvalitet med afsæt i værdierne for Rebild Kommune. Skal du lykkes med det, skal du besidde evnen til at forstå og sætte dine medarbejderes engagement og kompetencer i spil gennem en motiverende ledelsesstil.

Som ældrecenterleder får du foruden ansvar for ovennævnte ansvar for at
-understøtte af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
-sikre synlige og tydelige retningslinjer
-overholde ældrecentrets budgetter
-sikre lovgivningen i forhold til visitering af ydelser samt tilsyn
-udvikle ældrecentret – med særligt fokus på demens
-sikre det tværgående og organisatoriske udsyn.

Du bliver en del af ledergruppen for Pleje og Omsorg. Her har vi en forventning om at du inspirerer, udfordrer og bidrager til vores samlede indsats mod Rebild Kommunes vision Et aktivt liv sammen, i samarbejde med dine ledelseskollegaer.

Du får direkte reference til centerchefen for Pleje og Omsorg. Her kan du forvente at centerchefen sikrer de bedste forudsætninger for at du lykkedes.

Du bliver en del af en velfungerende organisation med en høj faglighed og et godt arbejdsmiljø, hvor vi sætter en ære i at levere pleje og omsorg med en høj kvalitet, samtidig med at vi hjælper og understøtter hinanden.

Om dig
-Måske kommer du fra det offentlige system med en faglig baggrund som for eksempel social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller tilsvarende sundhedsfaglig uddannelse. Vi ser gerne, at du har høj faglighed og viden inden for demensområdet eller interesse i at erhverve kompetence inden for demensområdet.

-Du har måske erfaring med at lede? Måske har du allerede en lederuddannelse, og ellers kan du regne med at vi hele tiden har fokus på din kompetenceudvikling – også på det område.

-Du har god erfaring med tæt borgerkontakt, og du har erfaring med, og er stærk til, at skabe relationer. For dig er et godt samarbejde med pårørende og frivillige alfa og omega.

-Du ser muligheder frem for begrænsninger og leder med en naturlig autoritet. Du vægter dialogen højt og er lydhør men har også gennemslagskraft, når situationen kræver det. Det er vigtigt at din arbejdsmetode er struktureret, og at du bevarer det kølige overblik, når hverdagen er travl.

-Du er kreativ, når situationen kræver det, og du tør prøve nye tiltag. Du går foran, og du tør træffe de beslutninger, der skal til for at ældrecentret i Bælum lykkes.

-Sidst men ikke mindst drives du af glæde og humor, og du har hjertet på rette sted og er respektfuld overfor for dine medmennesker.

Løn og ansættelsesforhold
Løn efter gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation. Der er mulighed for individuel forhandling.
Vil du vide mere?

Du er velkommen til at tage kontakt til centerchef for Pleje og Omsorg Birgitta Sloth Christiansen på telefon 30 10 57 20 eller mail bsch@rebild.dk hvis du har spørgsmål til stillingen.

Frist
Vi glæde os til at modtage din ansøgning senest 5. maj 2021 kl. 8.00. Ansøgningen sendes via linket søg stillingen på kommunens hjemmeside.

Første samtale forventes afholdt 12. maj 2021 og anden samtale 25. maj 2021. I rekrutteringsforløbet mellem første og anden samtalerunde indgår en Garuda-kompetenceprofil og en mindre opgave i anden samtalerunde. Ansøgere, der udtages til kompetenceprofilen, må påregne fysisk fremmøde mellem første og anden samtalerunde for tilbagemelding på profilen.

Tiltrædelse 1. juli 2021.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.