JOBANNONCE
Rebild Kommune opruster fundraising indsatsen, for at styrke indsatsen indenfor vækst og udvikling i kommunen, og søger derfor en fundraiser der skal opbygge funktionen og skabe resultater i form af øget ekstern finansiering.
Er du vores nye primus motor inden for fundraising?
Som fundraiser bliver din vigtigste opgave at understøtte kommunens fortsatte vækst og udvikling. Du skal med fokus på Rebild Kommunes vision og strategi, være med til at hente ekstra midler hjem som supplement til de kommunale investeringer.
Du vil blive en del af Fællescenter Sekretariatet, som er et center med ca. 50 medarbejdere, der løser en række tværgående opgaver i kommunen. Du vil fysisk være placeret på rådhuset i Støvring og blive en del af HR og Udviklingsteamet, som er et team bestående af fire konsulenter.
Med reference til centerchefen bliver du primus motor inden for fundraising i Rebild Kommune. Det er en nyoprettet stilling, og du får derfor en enestående og spændende mulighed for at være med til at forme, præge og drive funktionen i Rebild Kommune.
Som fundraiser vil en af dine første konkrete opgaver være at søge fondsmidler til større bygge- og anlægsprojekter, hvor der arbejdes med bl.a. byudvikling. Desuden arbejdes der med bæredygtighed, hvor du vil være ansvarlig for at søge puljemidler til at understøtte arbejdet med FNs verdensmål.
Ud over fokus på kommunes egne projekter, vil du som fundraiser få et samarbejde med Frivilligcenter Rebild, som netop er i opstartsfasen. Her vil du være med til at bistå foreninger og frivillige med rådgivning og sparring i relation til deres fundingarbejde. Vi forventer, at du på sigt kan se ind i hele Rebild Kommune, og støtte op om hele organisationen omkring fundraising muligheder.
Din baggrund og erfaring
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være mangesidet; alt lige fra kommunikation til økonomi. Da det er en nyoprettet stilling, vil det være en fordel, hvis du kommer fra en lignende stilling eller tidligere har erfaring fra en funktion, hvor fokus primært har været fundraising.
Erfaring med opbygning af en central funktion vil ligeledes være en fordel.
Du har forventelig stærke økonomiske evner, hvor du ubesværet har bidraget med administrative procedurer og økonomisk overblik i forbindelse med projekthåndtering. Du har formentlig erfaring med projektstyring herunder status og afrapportering; gerne på flere organisatoriske niveauer.
Du har flair for at forstå projektets kerneelementer og er i stand til at formidle dem i ansøgningsarbejdet. Det vil være en fordel, hvis du besidder en organisatorisk forståelse, hvor du tidligere har bistået tværgående processer. Samarbejde både internt og eksternt har formentligt været omdrejningspunktet i dit virke.
Som person
Som person er du udviklings- og resultatorienteret, med blik for følgeskab. Du sætter en ære i at levere et korrekt resultat. Du udviser høj grad af ansvarsbevidsthed og tager ejerskab for opgaven. Du formår at skabe struktur over dine processer, og sikrer overblikket samt overholdelse af dine deadlines.
Du er proaktiv og initiativrig, og lader ikke en mulighed gå dig forbi. Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, hvor det lykkes dig at udvikle i fællesskab med andre. Vi forventer, at du sætter din interpersonelle tæft i spil.
Som menneske vægter du det relationelle højt, og du værner om dit netværk. Du er nysgerrig og engageret, som sikrer, at du på en naturlig måde har indblik og samarbejde med hele organisationen, og derved kan skabe resultater gennem dine relationer. Det vil være en stor ressource, hvis du er kreativ og kan dyrke muligheder og potentialer i enhver opgave.
Som menneske har du naturligt drive, er energisk og søger fremdrift. Du vil blive en del af et team med personlighed og stor faglighed, så lidt positiv kant gør bestemt ikke noget.
Yderligere information
Har du behov for uddybende informationer om stillingen, eller er nysgerrig på Rebild Kommune som arbejdsplads, kontakt da teamkoordinator, Bolette Abrahamsen Toft på telefon 40 38 79 53 eller Centerchef Maj Ragner Lauersen på telefon 29 60 96 92.
Der er selvfølgelig flere informationer at finde på kommunens hjemmeside www.rebild.dk.
Ansøgning
Vi modtager gerne din ansøgning snarest muligt, dog senest den 17. juni 2021.
Ansøgningen skal sendes via Rebild Kommunes hjemmeside, rebild.dk/job.
Vi forventer, at første samtale vil finde sted 23. juni 2021.
Der vil blive indhentet referencer efter nærmere aftale.
Vi håber, at du kan tiltræde stillingen 1. august 2021.
Læs også: