Del på Facebook   Print siden

Rebild Kommune søger: En lærer til Karensmindeskolen

Ledige job
Tirsdag 26. juli 2022 kl. 09:00

Rebild Kommune søger: En lærer til Karensmindeskolen
Foto: Rebildidag


JOBANNONCE

En lærer til Karensmindeskolen

Stillingen er med tiltrædelse den 9. august 2022 og varer frem til den 23. juni 2023.

Karensmindeskolen er en yderst velfungerende skole med 700 elever fra 0. til 10. årgang, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd. Vi er ambitiøse på egne og fællesskabets vegne. Vi arbejder målrettet og med stort engagement. Vi ser, anerkender og respekterer hinanden. Vi har blik for den enkelte og rum til alle. Hos os hilser vi på hinanden, vi hjælper hinanden, og vi lærer af hinanden. Vi viser interesse, er nysgerrige og kreative.

Vi har brug for en lærer, der har viden om, og lyst til at arbejde med specialpædagogisk bistand til elever, der er blevet vurderet til at have et konkret støttebehov i almenskolen. Primært vil støtten blive i 10. klasse og i mindre omfang i skolens udskoling

Det er afgørende, at du som lærer tager udgangspunkt i troen på, at børn altid gør det bedste, de kan. Vi har ambitioner på alle elevers vegne og arbejder ud fra et bredt inklusionsbegreb, der handler om at sikre deltagelsesmuligheder for alle.

Din profil
Du har stærke relationskompetencer.
Du er et imødekommende og engageret menneske, som møder eleven med nysgerrighed og anerkendelse.
Du kan se bag om elevens adfærd og bringe denne forståelse i spil i samarbejdet omkring eleven.
Du tænker kreativt og fleksibelt om tilrettelæggelse af inkluderende indsatser, hvor du i samarbejde med elevernes faglærer gennemfører undervisningen.
Du er med til at sprede begejstring i skolens hverdag og er med til at skabe en positiv kultur i både klasserne og blandt personale.
Du er en holdspiller, der anser kollegial sparring som et arbejdsredskab.
Du er fleksibel og omstillingsparat.
Du er ambitiøs i din tilgang til egen undervisning og elevernes læring, specielt når eleverne har svært ved skolearbejdet.

Lærerne på Karensmindeskolen er engagerede og har flair for at tænke kreativt samtidig med at der arbejdes med stor faglighed. Kommunikation med hjemmene er et afgørende og bærende element i skolens hverdag, hvorfor vores kommende lærere skal være dygtige til at kommunikere med forældre.

Skolen er afdelingsopdelt, og man er som udgangspunkt primært medlem af ét afdelingsteam.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børneattest.

Yderligere oplysninger
Besøg Karensmindeskolens hjemmeside og skolens Facebook side eller ved henvendelse fra mandag den 1. august til skoleleder Henrik Weinkouff og viceskoleleder Jette Poulsen telefon 99 88 79 80.

Ansøgningsfrist
Torsdag den 4. august 2022 kl. 08.00.

Samtaler mandag den 8. august fra kl. 10.00.

© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Ledige job

Rebild Bibliotekerne søger Biblioteksformidler
Rebild Bibliotekerne søger Biblioteksformidler
Ledige job
Rebild kommune søger Støtte- og kontaktperson
Rebild kommune søger Støtte- og kontaktperson
Ledige job
Rebild kommune søger pædagog til specialklasse
Rebild kommune søger pædagog til specialklasse
Ledige job
Drømmer du om en karriere blandt blå blink? Nordjyllands Politi søger kontorelever
Drømmer du om en karriere blandt blå blink? Nordjyllands Politi søger kontorelever
Ledige job
Aagaard i Hadsund søger værkfører
Aagaard i Hadsund søger værkfører
Ledige job
Ambercon A/S søger kræfter til kvalitetsafdelingen
Ambercon A/S søger kræfter til kvalitetsafdelingen
Ledige job
Rebild Kommune søger Visitator til Center Pleje og Omsorg
Rebild Kommune søger Visitator til Center Pleje og Omsorg
Ledige job
Klejnsmede søges til Hydrema i Støvring
Klejnsmede søges til Hydrema i Støvring
Ledige job
Drømmer du om IT-support, søger Audionord International A/S
Drømmer du om IT-support, søger Audionord International A/S
Ledige job
Induflex A/S søger salgselev
Induflex A/S søger salgselev
Ledige job
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required