Job
Rebild Kommune søger: E-handelskoordinator /indkøbsassistent – med sans for detaljen og flair for kundeservice
E-handelskoordinator/indkøbsassistent – med sans for detaljen og flair for kundeservice
JOBANNONCE
Motiveres du af at varetage en vigtig rolle og arbejde selvstændigt i en indkøbsafdeling i offentligt regi? Kan du bidrage med et stort servicegen, godt humør og fagligt engagement?
I Rebild Kommune har vi stor fokus på at gennemføre udbud og indkøb, som skaber besparelser inden for indkøbsområdet, fastholder det gode prisniveau samt sikrer kvalitet og brugertilfredshed til gavn for vores borgere og kommunens enheder.
Om jobbet
Dine primære opgaver i jobbet vil være
-Ansvar for kommunens ehandelsløsning (RAKAT/Mercell),
-Servicering, support og undervisning af brugere i organisationen,
-Drift af indkøbsaftaler, herunder leverandørmøder, forlængelse, prisregulering, m.v.,
-Fokus på at reducere kommunens omkostninger og optimere indkøbsmønstre,
-Fokus på bæredygtig indkøbsadfærd.
Du vil indgå i indkøbsafdelingen, der består af to udbudsjurister, heraf er den ene teamkoordinator, en indkøbskonsulent og en funktionsleder og så dig. Vi prioriterer samarbejde og sparring på tværs af ansvarsområder.
I det daglige har vi nær kontakt med kollegerne i den øvrige organisation, kommunens leverandører og indkøbsfællesskaber, så du får en stor berøringsflade med mange kolleger og eksterne parter.
Dine kvalifikationer
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Vi forestiller os, at du har et par års erfaring med indkøb eller har interesse for indkøb.
Vigtigst er det dog, at du brænder for at lære og dygtiggøre dig, og at du har lyst til at arbejde med indkøbsrettede opgaver i en kommunal organisation. Du har grundlæggende IT-kendskab, og det vil være et plus, hvis du har erfaring med e-handelssystemer og kan bruge Excel. Derudover skal du have gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt.
Vi håber, at du har en naturlig nysgerrighed og er undersøgende, hvis noget stikker ud, tager ansvar på dig med et smil og har gåpåmod, når du stilles en ny opgave.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling og ansættelse sker efter gældende overenskomst og med forventet tiltrædelse snarest muligt og gerne pr. 1. maj 2022. Den endelige lønindplacering sker efter nærmere forhandlinger med den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Du kan stille spørgsmål og få yderligere oplysninger hos teamkoordinator Sine Storgaard, telefon 99 88 75 32 eller funktionsleder Pernille Bay Pedersen, telefon 99 88 76 07.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist til stillingen den 28. marts. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Læs også: