Rebild og omegn

Rebild efterskole afholder MTB løb

.Af Helle Schiønning På Rebild Efterskole (idrætsefterskole) er der 5 linjer, man kan vælge; fodbold, badminton, adventure, fit living og mountainbike. På mountainbikelinjen har der været lidt misundelse på alle de spændende efterskole arrangementer de har inden for f.eks. badminton og fodbold, da der inden for efterskoleregi kun findes et mtb løb, nemlig DM for […]

Rebild efterskole afholder MTB løb
8. april 2018
Af Redaktion

.
Af Helle Schiønning

På Rebild Efterskole (idrætsefterskole) er der 5 linjer, man kan vælge; fodbold, badminton, adventure, fit living og mountainbike. På mountainbikelinjen har der været lidt misundelse på alle de spændende efterskole arrangementer de har inden for f.eks. badminton og fodbold, da der inden for efterskoleregi kun findes et mtb løb, nemlig DM for efterskoler, som endnu er uafklaret om dette afvikles i år.

Der blev i samarbejde med mountainbikeeleverne sidste år, arrangeret et nyt mtb løb, som skulle være et tilbud til alle efterskoler i DK. Med 140 deltagere det første år gentages nu successen.
I år har mountainbikeeleverne selv være med til at arrangere løbet. Eleverne har været med til ALT, såsom booking af skov, booking af tidtagningsudstyr ved DGI, planlægning af rute (som skulle være begyndervenlig, så alle deltagere får en god oplevelse uanset niveau), sponsorstøtte i form af lodtrækningspræmier, indkøb af medaljer og pokaler og meget andet.

Formålet med løbet har været 2-delt, det ene formål har været at skabe mtb løb i efterskoleregi i DK, mens det andet formål har været mere undervisningsorienteret, så eleverne har lært hvad det kræver at arrangere et løb, og taget det ansvar der følger med til sig. Løbet er et non profit løb, hvor der er fokuseret på blot at få dækket omkostninger til tidtagning, pokaler mv, og deltagerprisen har derfor været blot 50kr pr deltager.

Løbet er som nævnt et nyere tiltag, men allerede første år var der 140 deltagere, og i år er man oppe på 150 deltagere.

Skolen er meget beærede over den interesse der har været omkring løbet både fra andre efterskoler, men også fra sponsorer af lodtrækningspræmier. Her har både Rold Skov Cykelshop, Skørping Cykler, de lokale cykelforretninger, samt RebildPorten og DGI været på banen.

Sanne Svendsen, mtb lærer på Rebild efterskole siger: Jeg er enormt glad for at det lykkedes at arrangere mountainbikeløbet igen i år, det har været lidt et drama i år pga. overenskomstforhandlingerne, hvor vi kunne risikere at ende i en lockout d 10/4, dagen inden løbet og dermed blive nødt til at aflyse løbet, så vi har holdt vejret og krydset fingre for at der ikke kom lockout. Så eleverne og jeg er rigtig glade for at vi ikke skal lockoutes 10/4 og glæder os helt vildt meget til på onsdag.

Mathias Hjorth Sørensen er elev på mtb linjen på Rebild Efterskole. Han udtaler: Det har været spændende at være med til alle de aspekter, der ligger bag at arrangere et mountainbikeløb, og fedt at kunne tage ansvaret for at det bliver et fedt arrangement. Det er helt klart noget jeg kan bruge hvis jeg skal være med til at arrangere et løb i fremtiden.”

Politiets nye strømpistol rulles ud i Nordjylland

Læs også: Politiets nye strømpistol rulles ud i Nordjylland

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Rebild og omegn

Se flere artikler