.
Af Helle Schiønning
I september 2017 modtag alle husstande i en ny genbrugscontainer, til sortering af plast, metal, pap og papir, og sorteringsordningen er godt i gang.
96% føler sig godt informeret om hvordan affaldet skal sorteres
Rebild Kommune gennemførte i januar i år en tilfredshedsundersøgelse om den nye sorteringsordning. Hele 2424 borgere tog sig tid til at besvare undersøgelsen, og det høje antal besvarelser og en god aldersspredning giver undersøgelsens resultater tyngde.
Generelt er der stor tilfredshed med informationen både i forhold til levering af genbrugscontaineren og med informationsmaterialet som kom sammen med containeren i begge tilfælde er 96 % af borgerne tilfredse eller meget tilfredse.
99 % sorterer nu deres affald
hele 99% af de borgerne der deltog i undersøgelsen har svaret, at de benytter genbrugscontaineren. Det er glædeligt at se, at borgerne bakker op om at sortere og genanvende deres affald. Undersøgelsen viser også, at seks ud af ti borgere er tilfredse med genbrugscontainerens størrelse og med tømningsfrekvensen. De borgere der ikke har plads nok i deres container kan uden beregning bestille en ekstra, fortæller Kim Edberg Andersen.
Der er aktuelt ikke planer om at ændre størrelsen på genbrugscontaineren eller tømningsfrekvensen. Derimod har alle husstande mulighed for gratis at bestille en ekstra container til genbrugssortering på mail affald@rebild.dk, eller via selvbetjeningsløsningen Bestil affaldscontainer på rebild.dk. Aktuelt har 120 husstande benyttet sig af det tilbud.
Baggrund og fakta
I Danmark vil vi gerne blive endnu bedre til at sortere og genanvende vores affald. Faktisk skal vi genanvende 50 % af husholdningsaffaldet inden 2022, har regeringen besluttet. Et skridt på vej mod det mål er, at alle borgere sorterer deres affald i genbrugscontaineren.
Indtil nu svarer de indsamlede mængder plast- og metal affald til forventningerne om ca. 2-300 tons pr. år. Indsamlingen af plast, metal, pap og papir er dermed et vigtigt led i at opnå målet om 50 % genanvendelse af husholdningsaffald inden 2022. Der er allerede nye affaldsdirektiver på vej fra EU med krav og et af de næste skridt bliver forventeligt krav om indsamling af madaffald.