Pr. 1. juni 2024 har vi en ledig stilling på 25 timer. Vi ønsker os en kollega, der ligesom os brænder for formidling og publikumsbetjening, og samtidig har mod på og lyst til en række administrative opgaver.
Personlige kompetencer;
Det er vigtigt for os, at vores kommende kollega bidrager med en god energi på arbejdspladsen, og helt automatisk giver et nap med, når der er spidsbelastning hos kollegaen.
For dig er værtskab ikke blot er et smart buzz-word, men en helt naturlig og iboende måde at tilgå din rolle som repræsentant for Rebild Bibliotekerne – både i biblioteksrummet og ude af huset, når vi fx laver pop-up-bibliotek på byens torv.
Du er imødekommende og lydhør i mødet med bibliotekets brugere og leverer en god, professionel og serviceorienteret betjening. Du har et oprigtigt ønske om at gøre en forskel for bibliotekers brugere og søger altid at give det lille ekstra.
Du trives i et arbejdsmiljø, der hver dag veksler mellem praktiske og rutineprægede opgaver, til travlhed og uforudsigelige situationer og forespørgsler i udlånet. Her kommer din evne til at strukturere din tid og at følge egne opgaver til dørs dig virkelig til gode.
Du nyder at samarbejde, men kan også arbejde alene. Ligesom du gerne deler ud af din egen viden, er du også nysgerrig på andres perspektiv og desuden komfortabel med at spørge om hjælp.
Du har ordenssans, flair for tal og nemt ved at sætte dig ind i nye IT-systemer
Du er fleksibel i forhold til opgaver, arbejdstider og -steder
Du må meget gerne være lidt af en læsehest, der kan anbefale en god bog til både børn og voksne.
Dine arbejdsopgaver;
Publikumsbetjening i udlånet og deltagelse i bibliotekets daglige, praktiske klargøringsarbejde herunder medvirke til at sikre, at biblioteksrummet præsenterer sig flot og indbydende hver dag.
Diverse administrative opgaver, bl.a. indgåelse af nye materialer, indkøb af kontorartikler, bogføringsopgaver i KMD OPUS og kassation.
Være kontaktperson for en del af bibliotekets tilknyttede læsekredse.
Indgå i bibliotekets fokusgruppe Formidling, der tager sig af nye aktiviteter og tiltag på området.
Indgå i bibliotekets turnusordning, hvor vi besøger kommunens daginstitutioner i vores enmandsbetjente bogbus (kørekort til personbil).
Vi kan til gengæld tilbyde dig 12 venlige kolleger og en central rolle i et mindre bibliotekssystem, hvor den enkelte medarbejder har stor indflydelse på og ansvar for – bibliotekets udvikling. Vi er meget forskellige af alder, interesser og kompetencer, men fælles for os alle er vores store kærlighed til biblioteket, vores uhøjtidelige omgangstone, og vores lystbetonede tilgang til vores arbejde. Hos os tager vi arbejdsglæden alvorligt, og du vil møde en arbejdsplads med stor kollegial opbakning, rummelighed og hjælpsomhed.
Arbejdssted og tider:
Du vil fortrinsvis arbejde på Støvring Bibliotek, men må være fleksibel i forhold til afløsning på andre biblioteker og i bogbussen (enmandsbetjent kørekort til personbil)
Du har arbejdstid en gang om ugen til kl. 19.00 og hver sjette lørdag kl. 9.30 12.30
Hver tredje fredag passer du Terndrup Bibliotek solo
Det praktiske:
Din baggrund er sandsynligvis kontor- eller biblioteksfaglig: har du erfaring fra et bibliotek, vil det absolut være en fordel.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos biblioteksleder Lone Skov Sørensen på telefon 23 25 68 39.
Ansøgningsfrist
2. april 2024 kl. 08.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 17. og 18. april 2024.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune