Rebild og omegn

Radikale Venstre i Rebild indbyder til dialogmøde

.AF Klaus Hansen Hvilken betydning har ledelsen af institutionen for børnenes trivsel og udvikling og for personalet ligeså? Er der behov for mere fokus på digitalisering og dets fordele og ulemper? Hvordan kan det være at forældre i eksempelvis nabolandet Tyskland i stor udstrækning vælger selv at passe sine børn (0-2 årige) modsat danske forældre […]

Radikale Venstre i Rebild indbyder til dialogmøde
24. januar 2019
Af Redaktion

.
AF Klaus Hansen

Hvilken betydning har ledelsen af institutionen for børnenes trivsel og udvikling og for personalet ligeså?

Er der behov for mere fokus på digitalisering og dets fordele og ulemper?

Hvordan kan det være at forældre i eksempelvis nabolandet Tyskland i stor udstrækning vælger selv at passe sine børn (0-2 årige) modsat danske forældre ?

0-5års-området er presset i Rebild kommune, så hvordan sikrer vi at det ikke går ud over børnenes trivsel?

Det er blot fire af de spørgsmål som byrådspolitikere og formænd for forældrebestyrelser vil stille de fremmødte forældre torsdag den 24. januar i Støvring.

Her arrangerer Radikale Venstre dialogmøde over emnet “Hvordan gør vi pasningstilbuddet for de 0 til 6 årige bedre i Rebild Kommune?”

Der er ikke tale om en kedelig “det er de andre partiers skyld” paneldebat hvor alle politikerne blot slår ud med armene over at være sat uden for indflydelse.

– Vi har valgt at vende det hele på hovedet. Det er politiker og forældrebestyrelser der i fællesskab formulerer hvad de gerne vil blive klogere på – og det er de fremmødte der svarer på spørgsmålene, fortæller Formand for Radikale Venste i Rebild Kommune Torsten Topbjerg og fortsætter, Vi tror at det kan blive ganske så sjovt og anderledes – og hvem ved – måske bliver en politiker eller to også lidt klogere i løbet af aftenen.

Mødet foregår den 24. januar 2019 kl. 18.45 til 21.15 på Støvring Gymnasium, Mastrupvej 77, 9530 Støvring

Politiets nye strømpistol rulles ud i Nordjylland

Læs også: Politiets nye strømpistol rulles ud i Nordjylland

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Rebild og omegn

Se flere artikler