Del på Facebook   Print siden

Rådgivning om indbrudssikring giver mere tryghed i hjemmet

112
Fredag 8. oktober 2021 kl. 13:00

Rådgivning om indbrudssikring giver mere tryghed i hjemmet
Karsten Hjølund (th.) får gode tekniske råd og vejledning af politiassistent Jan Mørch. Foto: Nordjyllands Politi


Af Lone K. Hansen

Rådgivning om indbrudssikring giver mere tryghed i hjemmet

Udsættes du for indbrud i dit hjem, vil politiet tilbyde dig en samtale om indbrudssikring og tryghed i hjemmet. Men hvorfor ikke forebygge indbruddet? Sikringsrådgiverne hos Nordjyllands Politi er klar med råd og vejledning.

Selv om antallet af indbrud er styrtdykket, er der stadig boligejere, som oplever at træde ind af døren til et endevendt hjem. Det er ikke nogen munter oplevelse. Men man står ikke alene i situationen: Politiet kontakter nemlig den ramte borger telefonisk for en snak om tryghed i hjemmet og sikring mod indbrud fremover.

Har man haft to indbrud inden for ét år, tilbyder politiets sikringsrådgivere også altid et hjemmebesøg.

”Samtalen i hjemmet om indbrudssikring virker,” fastslår politiassistent Jan Mørch, sikringsrådgiver ved Forebyggelse Aalborg, Nordjyllands Politi. ” – Det giver bare så god mening at møde folk i deres hjem, se på mulighederne for bedre sikring og være med til at øge trygheden i hjemmet, for den er for alvor udfordret, når fremmede har været inde i ens hjem og fjerne ens ejendele.”

Jan Mørch har selv siden april 2021 været ude på seks besøg og haft omkring 35 samtaler i telefonen med borgere, der har haft indbrud.

Det bedste råd: Vær på forkant

Når det gælder indbrud, er forebyggelse det bedste forsvar.

”Det bedste råd er at forebygge og være på forkant, inden indbruddet sker. Netop derfor er det en god ide at tænke indbrudssikring ind i sin bolig for at minimere risikoen for indbrud. En solid indbrudssikring – både ude og inde – gør det sværere for tyven, som så skal bruge mere tid på at forcere bygningens skal og måske derfor opgiver eller finder et andet sted,” forklarer Jan Mørch.

Du kan finde gode råd til, hvordan du sikrer din bolig mod indbrud, på www.stopindbrud.dk og www.botrygt.dk
Du kan kontakte sikringsrådgiverne ved Nordjyllands Politi på mail njyl-dks@politi.dk

Eksempel: indbrud igen efter blot fem uger

Margith og Karsten Hjølund, der bor på en landejendom i Aalborg kommune, havde indbrud i starten af juni 2021, hvor der blev stjålet værdier for 111.000 kr.

Margith blev derfor kontaktet af politiassistent Jan Mørch, og da hun var utryg ved situationen og bange for at være alene i eget hjem, blev ægteparret tilbudt sikringsrådgivning, som hun dog afviste som ikke nødvendigt, da huset alligevel var til salg. Parret havde ikke i forvejen gjort særlige tiltag for at indbrudssikre deres ejendom – udover tidligere at have forsøgt sig med en tyverialarm, som ikke længere var i funktion.

Efter blot fem uger blev Margith og Karsten igen udsat for indbrud. Denne gang blev der stjålet værdier for 95.000 kr. Margith blev igen kontaktet, og nu ville hun rigtig gerne have sikringsrådgivning – dog måske en anelse for sent.

”Vi har nu efter andet indbrud opsat overvågning – både ude og inde. Vi mistede en del arvesølv og designmøbler, men værst er, at man bliver utryg i eget hjem. Samtidig får man heller ikke fuld erstatning for sine ting af forsikringen, så man lider jo et større økonomisk tab hver gang,” siger Margith, som tror, at tyvene måske har kigget med på billederne i boligannoncen og ved andet indbrud lige skulle have det sidste med.


Jan Mørch og Margith Hjølund får en snak om overvågningskamera. Foto: Nordjyllands Politi


© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
112
Motorcyklist påkørte stilleholdende bil i Støvring
Motorcyklist påkørte stilleholdende bil i Støvring
112
Solouheld - ung bilist undveg rådyr
Solouheld - ung bilist undveg rådyr
112
Standset for narkokørsel ved motorvejen
Standset for narkokørsel ved motorvejen
112
Stigning i it-kriminalitet: Stop op og tænk, når du modtager en sms
Stigning i it-kriminalitet: Stop op og tænk, når du modtager en sms
112
Benzintyv på spil i Nysum
Benzintyv på spil i Nysum
112
Nordjyllands Politi indleder efterforskning af væltet træ
Nordjyllands Politi indleder efterforskning af væltet træ
112
Nyt træ væltet ud over kørebane - denne gang ved Madum Sø
Nyt træ væltet ud over kørebane - denne gang ved Madum Sø
112
Politiet efterlyser vidner til røveri i Hjørring
Politiet efterlyser vidner til røveri i Hjørring
112
Solouheld på Lindenborgvej
Solouheld på Lindenborgvej
112
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required