Rådet der satte en stopper for, at forældre måtte slå deres børn: Nu fylder Børnerådet 30 år

29. juni 2024

Mandag d. 1. juli er det 30 år siden, Børnerådet så dagens lys. Et råd, der gennem de sidste tre årtier har arbejdet for at sikre børns perspektiver og rettigheder i både den offentlige debat og gældende lovgivning

En afskaffelse af revselsesretten, børns perspektiver helt ind i lovgivningen og en evig løftet pegefinger om, at børns rettigheder er vigtige. Siden 1994 har Børnerådet råbt op og stået klar til at hjælpe politikere med at lave netop den lovgivning, der er allerbedst for børnene – og ikke mindst sagt til, når det ikke er tilfældet. Et arbejde, der høster rosende ord på Christiansborgs gange.

– Ja! Vi har også brug for et Børneråd om 30 år. Der vil altid være brug for, at børn har en stemme, der taler deres sag, lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S), da Børnerådets fødselsdag for nyligt blev fejret på Folkemødet.

Og spørger man én af dem, der i sin tid var med til at bane vej for Børnerådet, er rådets arbejde langt fra slut. Tværtimod.

– Jeg forestiller mig, at Børnerådet skal inddrages meget tættere i lovgivningsprocessen. Al lovgivning, der direkte eller indirekte berører børn, skal Børnerådet inddrages i, understregede Poul Nyrup Rasmussen, som var statsminister, da Børnerådet blev etableret i 1994.

Et nyt og stærkere Børneråd

En pointe, som rådets nuværende forperson Bente Boserup bakker op om. Hun satte sig sidste år i spidsen for et omfattende arbejde med at gentænke Børnerådet og dets arbejde. Det betyder bl.a. et øget fokus på børneinddragelse og på at få børnenes perspektiver helt i det politiske maskinrum.

– Det er vores fornemmeste opgave at sikre, at børneinddragelse ikke bare bliver noget politikerne kan tjekke af på en to do-liste, men rent faktisk er noget, som skaber værdi og en bedre lovgivning til gavn for alle børn. Og det arbejder vi benhårdt for hver dag, siger Bente Boserup.

/ritzau/