Alarm 112

Positiv udåndingsprøve på Shell

Redaktion
Af Redaktion 5. april 2023

På Shell i Støvring blev en mand i går kl. 19.40 standset og bedt om at blæse i et alkometer. Svaret der kom retur, var desværre positivt.

– En mand kører ind på Shells parkeringsplads, hvor en patrulje retter henvendelse til denne for en standard alkometertest. Svaret er positivt for indtagelse af alkohol over det tilladte. Han bliver derfor anholdt, sigtet og taget med til en blodprøve, oplyser Anders Nielsen fra efterforskningen i Hobro.

Føreren af bilen, der var en 57-årig mand fra Aars, blev samtidig også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.