Del på Facebook   Print siden

Politiet efterlyser vidner til røveri i Hjørring

Nordjyllandidag
Tirsdag 26. marts 2024 kl. 16:00

Politiet efterlyser vidner til røveri i Hjørring

Nordjyllands Politi modtog søndag den 24. marts klokken 22:00, anmeldelse om væbnet røveri i Hjørring på Sct. Olai Plads 1 og søger vidner til episoden. Ring 114, hvis du har oplysninger i sagen.

Gerningsmanden ankom, via Vendelbogade, til parkeringsområde bag Arbejdernes Landsbank, på en hvid damecykel uden kurv med lys for- og bagpå. Her fra gik han via en smøge til Sct. Olai Plads, hvor han gennemførte røveriet mod en lokal erhvervsdrivende.

Gerningsmanden beskrives som: mand, ca. 180 cm., spinkel, iført sort maskering over ansigtet, blå jakke med rødt logo, sort hætte over hovedet, plastichandsker, blå jeans, sorte glatte sko.

Han medbragte desuden en sølvfarvet tromlerevolver, lommelygte og en hvid plastpose med Lidl-logo.

Efter røveriet gik gerningsmanden retur til cyklen og kørte fra stedet, via Vendelbogade i ukendt retning.

Ring 114, hvis du har oplysninger i sagen
Leder af politiets efterforskning, politikommissær Thomas Due Albrektsen fra Efterforskningscenter Hjørring ved Nordjyllands Politi, vil meget gerne høre fra vidner i sagen:

”Vi er interesseret i alle oplysninger der kan vedrøre sagen, så har man bemærket gerningsmanden før eller efter røveriet, cyklen han kørte på, eller har oplysninger omkring eventuel identitet ud fra signalementet, så tøv ikke med at ringe 114.”

Han tilføjer: ”Det kan også være at gerningsmanden har smidt noget fra sig undervejs – tøj, pose eller lignende, så støder man på noget sådant i nærheden af gerningsstedet, så bedes man også henvende sig på telefon 114.”

Thomas Albrektsen fortæller om politiets arbejdsgang:
”Det er klart at et væbnet røveri er en yderst alvorlig sag, så vi efterforsker intenst og håber på at finde vidner der kan give os nye vinkler på efterforskningen.”

Ingen kom fysisk til skade under røveriet.



Nordjyllands Politi



Nordjyllands Politi



Nordjyllands Politi


© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Nordjyllandidag

Vil du have en på opleveren – så er det Dragon BMX
Vil du have en på opleveren – så er det Dragon BMX
Nordjyllandidag
Region Nordjylland: Ingen har fortabt en eventuel ret til erstatning
Region Nordjylland: Ingen har fortabt en eventuel ret til erstatning
Nordjyllandidag
Region Nordjylland tager Rigsrevisionens kritik til efterretning, og der er rettet op
Region Nordjylland tager Rigsrevisionens kritik til efterretning, og der er rettet op
Nordjyllandidag
Kan trivslen blandt demensramte øges via musik? Aalborg Universitet skal være med til at undersøge det
Kan trivslen blandt demensramte øges via musik? Aalborg Universitet skal være med til at undersøge det
Nordjyllandidag
Destination Himmerland sætter ny, høj standard for gæsteservicen i Himmerland
Destination Himmerland sætter ny, høj standard for gæsteservicen i Himmerland
Nordjyllandidag
Fra diesel til el: Nu kører de første regionale buslinjer på el i Nordjylland
Fra diesel til el: Nu kører de første regionale buslinjer på el i Nordjylland
Nordjyllandidag
Nye cykelstier ved Aggersund skal få nordjyderne i sadlen
Nye cykelstier ved Aggersund skal få nordjyderne i sadlen
Nordjyllandidag
I Nordjylland skal ny og banebrydende metode forbedre behandlingen af udbredt urinrørslidelse
I Nordjylland skal ny og banebrydende metode forbedre behandlingen af udbredt urinrørslidelse
Nordjyllandidag
Fiskefilet er nationens favorit på påskebordet - men ikke i Nordjylland
Fiskefilet er nationens favorit på påskebordet - men ikke i Nordjylland
Nordjyllandidag
Region Nordjylland har den højeste målopfyldelse for kræftpakker
Region Nordjylland har den højeste målopfyldelse for kræftpakker
Nordjyllandidag
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required