Personer med epilepsi får færre børn

Forskning i verdensklasse

Overlæge og professor Jakob Christensen og seniorforsker Julie Werenberg Dreier fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital står bag en stor registerbaseret undersøgelse, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Neurology. Undersøgelsen bygger på data fra flere end 2,5 millioner danskere, hvoraf 1,8 % har epilepsi, og er en af verdens største af sin slags.

Køn spiller en væsentlig rolle

Studiet viser klare kønsforskelle, når det gælder sandsynligheden for at få børn. “Studiet viser, at personer med epilepsi i gennemsnit får færre børn end personer uden epilepsi, men også at denne tendens er mere udtalt for mænd end for kvinder,” forklarer ph.d.-studerende Josefine Klakk fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.

Sandsynligheden for at få børn er reduceret med 41 % for mænd og 28 % for kvinder med epilepsi sammenlignet med personer uden sygdommen.

Epilepsitype og psykisk sygdom spiller også ind

Forskningen peger desuden på, at epilepsitypen har betydning. Personer med fokal epilepsi, der involverer anfald i et afgrænset område af hjernen, har lavere sandsynlighed for at få børn sammenlignet med personer med generaliseret epilepsi, hvor anfald involverer hele hjernen.

Yderligere komplicerer samtidig psykisk sygdom billedet. Personer med epilepsi og samtidig psykisk sygdom har endnu lavere sandsynlighed for at få børn end personer med epilepsi uden psykisk sygdom.

Sociale og biologiske forklaringer

Forskerne diskuterer en række mulige forklaringer på resultaterne. “Resultaterne er ret interessante, fordi vi ved at børn født af mødre med epilepsi har større risiko for selv at udvikle epilepsi end børn født af fædre med epilepsi, uden at vi helt forstår hvorfor. Resultaterne fra dette studie kan muligvis give en del af forklaringen på dette fænomen, hvis mænd med arvelige former for epilepsi simpelthen er mindre tilbøjelige til at få børn end kvinder med arvelige former for epilepsi,” forklarer Julie Werenberg Dreier, seniorforsker ved Center for Registerforskning på Aarhus Universitet.

Mulige årsager inkluderer biologiske påvirkninger fra anfald og medicin samt sociale faktorer som stigmatisering, der påvirker både relationer, økonomisk status og ønsket om at få børn.

Vigtigt med større forståelse

“Vores resultater viser tydeligt, at epilepsi kan have store konsekvenser, der rækker ud over sygdommen selv. Viden om de mekanismer, der har betydning for, om personer med epilepsi får børn, kan hjælpe fagfolk til bedre at støtte personer med epilepsi og forbedre deres livskvalitet,” afslutter overlæge og professor Jakob Christensen fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.