Alarm 112
Personbil kørte ind i bus i Suldrup
Personbil kørte ind i bus i Suldrup
Af Carina Kondrup
Nordjyllands Politi blev fredag d. 28/5 tilkaldt til et færdselsuheld i krydset Hjedsbækvej og Dalumvej i Suldrup.
Her var en fører af en personbil kommet kørende af Dalumvej, da han overser sin ubetingede vigepligt og kørte ind i en bus, som kom kørende på Hjedsbækvej.
Der var ingen passagerer i bussen og hverken buschauffør eller føreren af personbilen kom til skade ved uheldet.
Der skete betydelig materiel skade ved uheldet. Ifølge Mikkel Mitchell fra Nordjyllands Politi betegnes skader som betydelige, hvis der er sket skader for over 50.000 kroner.
Der var flere vidner til det voldsomme uheld, som var meget rystede og påvirkede af oplevelsen. Nordjyllands Politi har efterfølgende fulgt op på vidnerne med et såkaldt tryghedsbesøg.
Læs også: