Pensionist træf | Foredrag og fællessang i Terndrup

8. august 2018

.Af Klaus Hansen Musikken påvirker hele vores krop, sjæl og ånd. Den får os til at slappe af, hjertefrekvensen falder, når vi hører rolig musik. Rengøringen bliver nemmere, når vi lytter til musik med go i. Tårerne løber når vi hører sørgerlig musik. Humøret stiger, når musikken er glad. – Musik anvendes i stigende grad…

.
Af Klaus Hansen

Musikken påvirker hele vores krop, sjæl og ånd. Den får os til at slappe af, hjertefrekvensen falder, når vi hører rolig musik. Rengøringen bliver nemmere, når vi lytter til musik med go i. Tårerne løber når vi hører sørgerlig musik. Humøret stiger, når musikken er glad.

– Musik anvendes i stigende grad til bl.a smertelindring, eller som en vej til kommunikation. Særlig i forhold til demens har det vist sig, at musik og musikterapi, i høj grad har en gavnlig effekt, fortæller Helle Astrup og ser frem til pensionist træffet den 15. august kl. 9-14.

Foredraget er bygget op således, at der bliver plads til såvel fællessange og en enkelt nem dans. Der sluttes af med debat i fællesskab med publikum.

-Vi vil også høre live musik fra Brian Woetmann, som bl.a vil spille for os på sin Bodhròn, et irsk trommeinstrument. Brian er kendt som tredjemand i bandet Tradish, som har rejst rundt i hele Norden i flere år, og også har været forbi i det Nordjyske. Den teoretiske del af oplægget står Sonja Paulsen for. Sonja er udøvende musikterapeut og underviser, slutter Helle Astrup.

Tager du badet tøjet med er der også mulighed for en tur svømmetur og en let vandgymnastik i varmtvandsbassin.

Rebild og omegn

Se flere artikler