.
Af Helle Schiønning
De glade modtagere er Fodbold-, håndbold-, gymnastik- samt badmintonafdeling, SMUT, Cykelklub samt Terndrup Spejderne. Over 100 frivillige har været i sving for at få den 3 dages byfest til at løbe af stablen.
Byfestkomiteen vil ligeledes sige tak til alle sponsorer, der har støttet byfesten, hvadenten det har været med annonce i byfestbladet, arbejdskraft eller udlån af materiel. Uden denne hjælp, ville det ikke være muligt at skabe så flot et resultat.
Borgerne i Terndrup og omegn kan allerede nu begynde at glæde sig til Terndrup Byfest anno 2017, fortæller Hanne Førster.
Der er flere nye tiltag på programmet. Der er eksempelvis arrangeret pinseløb lørdag formiddag, hvor der er distancer på både 5 og 10 km samt halvmaraton. Du kan lige nå i mål inden det store lokalopgør i Bilboksning går løs eller smut forbi en af de mange boder til torvedag. Søndag skal der som noget nyt dystes i en straffesparkskonkurrence og endelig kommer 10 årige Johanne Astrid med sit band og giver den fuld gas på trommer. Johanne Astrid vandt “Danmark har talent 2017”.
Der kan læses meget mere om de forskellige aktiviteter på Facebooksiden Folkefesten Terndrup.
Byfestkomiteen består i år af Harry Christensen, Claus Jensen, Kenneth Jakobsen, Kim Feldtmose, Mille Thomsen, Mette Overgaard og Maybritt Pedersen.