Del på Facebook   Print siden

Pas på: Danskerne falder i denne fælde i januar

Forside
Fredag 14. januar 2022 kl. 09:00

Pas på: Danskerne falder i denne fælde i januar
Foto: Gjensidige Forsikring


Af Lone K. Hansen

Pas på: Danskerne falder i denne fælde i januar

Hver fjerde dansker planlægger at øge deres træningsindsats i januar måned, men for rigtig mange fører det også til skader, der kunne være undgået. Det viser en ny undersøgelse som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige.

I januar snøres træningsskoene ekstra flittigt blandt danskerne, når året skal skydes i gang med god energi, overskud og planer om at være mere aktiv end tidligere.

Hver fjerde dansker giver nemlig udtryk for, at de planlægger at starte med at træne eller øge deres træningsmængde efter jul og nytår. Særligt i den unge del af befolkningen er forandringsviljen stor. Blandt de 18-29-årige er det nemlig helt op mod hver tredje, der er klar til mere sved på panden.

Det viser en undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige. Samtidig viser undersøgelsen, at op mod fire ud af ti danskere er kommet til skade i forbindelse med motion og idræt. Og netop skader kan være en af konsekvenserne ved at lægge for hårdt ud, forklarer Gjensidiges fagansvarlige for Sundhed, Louise Brix.

"Ønsket om en sundere og mere aktiv hverdag er en typisk og konkret måde at starte året ud på. Vi ser hvert år en stor andel danskere, der prioriterer deres sundhed særligt i årets første måneder og forsøger at indarbejde nye vaner. Men man skal huske at starte roligt op, så kroppen kan følge med, og man ikke risikerer at få skader, og derved være nødt til at opgive sine mål og sunde vaner," siger Louise Brix.

Mere bevægelse, flere skader

Det er særligt tre typer af motion, der har forårsaget skader hos danskerne. Fire ud af ti har oplevet skader i forbindelse med holdsport som fodbold og håndbold, mens samme andel er blevet skadet efter en løbetur. Selvom skader kan være en del af en aktiv hverdag, kan man alligevel gardere sig mod de værste tilfælde.

"Selvom der selvfølgelig er en skadesrisiko når man starter op på en sportsgren eller forsøger at komme ud og løbe noget oftere, er der også mange fordele forbundet med det. Det fysiske helbred hænger ofte sammen med det mentale helbred, og det er endnu en grund til, at det er en god ide at få rørt sig og gerne i fællesskab med andre," siger Louise Brix.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige i november/december 2021 blandt 1543 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.

Planlægger du at starte med at træne eller øge din træningsmængde efter jul/nytår?
Ja 25,3%
Nej 61,0%
Ved ikke 13,7%

Har du nogensinde fået en skade, som følge af træning?
Ja 39,8%
Nej 56,5%
Ved ikke/Ønsker ikke at svare 3,7%

Hvilke idrætter har du dyrket, hvor du har fået en skade? Mulighed for flere svar
Styrketræning 21,8%
Løb 38,6%
Cykling 8,6%
Holdtræning i fitnesscenter 4,3%
Yoga 1,4%
Holdsport (fx fodbold, håndbold eller lignende) 39,2%
Crossfit 4,4%
Ketchersport 9,8%
Andet, notér 15,0%
Ved ikke/Ønsker ikke at svare 1,6%

© Copyright 2022 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Nu kan du afbryde selvisolation tidligere
Nu kan du afbryde selvisolation tidligere
Forside
Ny undersøgelse: Trods stigende el-priser gør tusindvis af danskere ingen indsats for at spare på strømmen
Ny undersøgelse: Trods stigende el-priser gør tusindvis af danskere ingen indsats for at spare på strømmen
Forside
Plan for yderligere lempelse af covid-19-restriktioner
Plan for yderligere lempelse af covid-19-restriktioner
Forside
Landdistrikter i jubel over nyt lånetiltag: Styrker adgang til kapital for iværksættere og SMV'er på landet
Landdistrikter i jubel over nyt lånetiltag: Styrker adgang til kapital for iværksættere og SMV'er på landet
Forside
Hver anden kvinde i 20'erne deltager ikke i screening for livmoderhalskræft
Hver anden kvinde i 20'erne deltager ikke i screening for livmoderhalskræft
Forside
Frog Bikes og Danmarks Cykle Union vil have børn og unge op på cyklerne gennem et nyt og spændende samarbejde
Frog Bikes og Danmarks Cykle Union vil have børn og unge op på cyklerne gennem et nyt og spændende samarbejde
Forside
Er din bolig vinterklar
Er din bolig vinterklar
Forside
Rebild og flere andre Lions klubber donerede knap 100.000 kr. til fodbolde
Rebild og flere andre Lions klubber donerede knap 100.000 kr. til fodbolde
Forside
For mange cykler uden lys i mørket
For mange cykler uden lys i mørket
Forside
Rekordmange frivillige danskere hjælper dyr i nød
Rekordmange frivillige danskere hjælper dyr i nød
Forside


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required