Del på Facebook   Print siden

Padel eksploderede i Danmark i 2021 - men væksten er ikke ovre

Forside
Tirsdag 28. december 2021 kl. 11:00

Padel eksploderede i Danmark i 2021 - men væksten er ikke ovre
Foto: Padel Specialist


Af Lone K. Hansen

Padel eksploderede i Danmark i 2021 - men væksten er ikke ovre

Kalenderåret 2021 blev det store gennembrudsår for sportsgrenen padel. Men ifølge formanden for Dansk Padel Forbund fortsætter tilslutningen i det nye år

En af landets mest voksende sportsgrene gennem de seneste år har været padel. I 2021 oplevede ketchersporten sin helt store udvikling i Danmark. Det viser tal fra Dansk Padel Forbund.

Fra 2020 til 2021 er antallet af baner nemlig gået fra 203 til 587, mens der nu er mere end 10.000 danske foreningsspillere.

- Vi står stadig midt i det. Væksten er på ingen måde forbi - hverken på antal baner, antal klubber eller antal foreningsspillere. I 2022 kommer vi ret sikkert til at runde 900, måske 1000, padelbaner. Aldrig er en sportsgren vokset så meget i dansk sportshistorie, udtaler formand for Dansk Padel Forbund, Ole Egholm.

Under forbundet er man gået fra 24 til 45 medlemsforeninger. På eliteplan har der ligeledes været stor vækst, da antal hold i Lunar Ligaen, der er en landsdækkende turnering, er gået fra 39 til 199 fra 2020 til 2021.

De tal viser en vækst, som webshoppen Padelspecialist.dk ligeledes har oplevet.

- Væksten, som vi ser i Danmark lige nu, er tilsvarende andre lande - eksempelvis Finland og Holland, mens Sverige er to eller tre år foran Danmark. Der er padelbaner fra Skagen til Tønder nu. Det er helt vildt, udtaler Peter Gøggaard-Clausen, partner i Padelspecialist.dk.

Mens antallet af foreningsspillere har haft en stærk vækst - fra 3306 til over 10.000 i 2021 - er der mange flere padelspillere bag tallene. Mange spillere er nemlig ikke medlemmer i foreninger og er dermed aktive i de såkaldte centre, som har spredt sig i hele landet - eksempelvis Padel Lounge, Padel Club, Matchpadel og Padelpadel.

- Vi ser rigtig mange, som spiller padel på ugentlig basis uden at være foreningsmedlemmer. Endnu flere har prøvet det et par gange, og næsten alle har nu hørt om padel. For et år siden var slet ikke sådan, siger Peter Gøggaard-Clausen.

- Der er et ønske om at gøre padel til en foreningssport på sigt. Men padel er samtidigt vokset meget grundet lokale investorer, der hurtigt kunne rejse baner. Det er alt sammen noget, som lige skal finde sin plads, og det bliver spændende at følge med i 2022.

Padel er i særlig grad blevet populært i Sverige og Spanien. Især spanierne har taget sportsgrenen til sig med mere end 20.000 baner i landet.

© Copyright 2024 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Forside
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 1900 tilmeldt i Rebild
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 1900 tilmeldt i Rebild
Forside
Motorcyklerne er på gaden igen: sådan kommer 7 ud af 10 til skade
Motorcyklerne er på gaden igen: sådan kommer 7 ud af 10 til skade
Forside
Mere end halvdelen af boligerne i Rebild Kommune har energimærke D eller lavere
Mere end halvdelen af boligerne i Rebild Kommune har energimærke D eller lavere
Forside
Vi lytter til danskerne: Vi hedder Hjem-IS
Vi lytter til danskerne: Vi hedder Hjem-IS
Forside
Hobro IK på besøg i Terndrup IF
Hobro IK på besøg i Terndrup IF
Forside
Rebildidag.dk skifter hænder, men fortsætter sin positive udvikling
Rebildidag.dk skifter hænder, men fortsætter sin positive udvikling
Forside
Husk det nu: 1. april skal strandhunden i snor
Husk det nu: 1. april skal strandhunden i snor
Forside
Cyklistforbundet og regionerne vil have flere unge op på cyklen
Cyklistforbundet og regionerne vil have flere unge op på cyklen
Forside
Indbrud samme aften i Tisted og Ravnkilde hænger muligvis sammen
Indbrud samme aften i Tisted og Ravnkilde hænger muligvis sammen
Forside
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required