Alarm 112

Overhaling gik galt på Viborgvej

Fredag aften kom to biler kørende ad Viborgvej, men da den ene ville overhale den anden, gik det galt.

Overhaling gik galt på Viborgvej
Foto: Thomas Tolstrup
14. oktober 2024
Af Benedikte Jensen

Uheldet skete fredag aften kl. 20.53. Her kom to biler kørende ad Viborgvej mod vest. Da den ene trak ud til overhaling, endte den med at ramme den forankørende. Det fortæller politiassistent Hans Henrik Sørensen fra Sagscenteret i Hobro og uddyber:

– Part 1 var en 25-årig mand fra Aars-området. Da han trækker ud til overhaling får han ramt den forankørende, som var en 80-årig mand også fra Aars-området. Ved påkørslen, skrider den forankørende ud og rammer autoværnet, men får rettet bilen op igen.

– Vores patrulje kom til stedet og fik talt med parterne. Vi tog en narkometertest på den 25-årige, og testen slog ud positiv på cannabis og kokan, så han blev taget med til en blodprøve.

Politiet advarer om svindel: MitID på DBA er under angreb

Læs også: Politiet advarer om svindel: MitID på DBA er under angreb