Rebild og omegn

Ordentlighed og respekt giver muligheder

.af: André Ellegaard Jensen, byrådskandidat, Socialdemokratiet, Vestergade 22, Nørager Har man været tilhører til byrådsmøderne i denne periode vil man nok også kunne nikke genkendende til at det ikke ligefrem er ordentlighed og respekt der har været de gennemgående ord. For mig handler ordentlighed om flere ting. For det første handler det om at “gå […]

Ordentlighed og respekt giver muligheder
20. november 2017
Af Redaktion

.
af: André Ellegaard Jensen, byrådskandidat, Socialdemokratiet, Vestergade 22, Nørager

Har man været tilhører til byrådsmøderne i denne periode vil man nok også kunne nikke genkendende til at det ikke ligefrem er ordentlighed og respekt der har været de gennemgående ord.

For mig handler ordentlighed om flere ting. For det første handler det om at “gå efter bolden”, tale sine egne sager op i for at tale andres sager ned. Det handler også om at vise ordentlighed, behandle alle sager, historier, problemstillinger og udfordringer med værdighed – også selvom det ikke lige er ens interesse, eller førsteprioritet. Men mest af alt handler ordentlighed om at vise respekt.

Respektere at andre kan have en anden holdning eller synsvinkel på tingene end du har. Og behandl deres holdning med den samme respekt som du ønsker din holdning bliver behandlet. Der kan sagtens eksistere store uenigheder på et møde – bølgerne kan gå højt – men behandler man hinandens holdninger og sager med ordentlighed og respekt – så har mødet stor sandsynlighed for at ende som et konstruktivt – og måske endda positivt møde.
Det vil kunne skabe grobund for et bedre, større og bredere samarbejde os politikere imellem – det skylder vi de vælgere, der har valgt at have tillid til os som politikere i byrådet.

Derfor vil jeg også tilstræbe at have ordentlighed og respekt med mig i “rygsækken” både her under valgkampen og efterfølgende i det politiske arbejde.

Nyt partnerskab skal forstærke Rold Skov Golfklub

Læs også: Nyt partnerskab skal forstærke Rold Skov Golfklub

Politiet leder efter savnet mand – fundet

Læs også: Politiet leder efter savnet mand – fundet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Rebild og omegn

Se flere artikler