Rebild og omegn

Ord fra nord ramte plet

.Af Klaus Hansen Tre uger før festivalen kunne arrangørerne Rebild Bibliotekerne, BOGBY9520, Mariagerfjord Bibliotekerne og Rold Skov Natur- og Kulturcenter melde alt udsolgt. De i alt syv timer fyldt med ord begyndte på Skørping Bibliotek, hvor Sandra OBrien Kirk fra det lokale Forfatterværksted præsenterede sin nye og meget roste novellesamling Når månen går ned. Herefter […]

Ord fra nord ramte plet
21. februar 2019
Af Redaktion

.
Af Klaus Hansen

Tre uger før festivalen kunne arrangørerne Rebild Bibliotekerne, BOGBY9520, Mariagerfjord Bibliotekerne og Rold Skov Natur- og Kulturcenter melde alt udsolgt.

De i alt syv timer fyldt med ord begyndte på Skørping Bibliotek, hvor Sandra OBrien Kirk fra det lokale Forfatterværksted præsenterede sin nye og meget roste novellesamling Når månen går ned.

Herefter forsatte dagen i Kinorevuen, hvor en veloplagt Søren Ulrik Thomsen læste op fra sit forfatterskab og velvilligt svarede på de mange spørgsmål fra det læselystne og nysgerrige publikum, der ville helt ind under huden på den populære forfatter.

I en spændende samtale med Pia Grandjean Odderskov fortalte Malene Ravn om succesromanen I dine øjne og 90-årige Knud Sørensen tog sig af ordene højt fra nord, som norske Britt Karin Larsen stod for.

Dagens mange litterære indtryk sluttede traditionen tro med et glas vin i BOGBY9520, hvor snakken mellem de medvirkende forfattere og publikum fortsatte.

Ord i Nord, der blev afholdt for syvende gang, havde holdt flyttedag fra november til februar, hvilket arrangørerne kunne konstatere, var en rigtig beslutning efter de mange positive tilbagemeldinger at bedømme.

Planlægningen af næste års festival er allerede begyndt, for det handler om at få de helt rigtige aftaler i hus, så vi også i 2020 kan præsentere et righoldigt udvalg af både danske og nordiske ord.

Ord i Nord 2019 har modtaget økonomisk støtte fra Kulturrådet i Rebild Kommune, KulturStationen og Rebild Bibliotekerne.

Politiets nye strømpistol rulles ud i Nordjylland

Læs også: Politiets nye strømpistol rulles ud i Nordjylland

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Rebild og omegn

Se flere artikler