Nyheder

OK giver brugte ladebokse nyt liv

Fra april 2024 kan OKs private kunder vælge at leje en brugt ladeboks. Lanceringen af denne cirkulære løsning skal fremme genbrug og mindske nyindkøb

OK giver brugte ladebokse nyt liv
14. april 2024
Af Redaktion

Brugte ladebokse skal komme nye lejere til gavn i stedet for at samle støv på lageret. Derfor har energiselskabet OK igangsat en proces for genanvendelse af brugte ladebokse.

Det betyder, at en brugt ladeboks gendannes til sin oprindelige tilstand, så OK’s private kunder får mulighed for at tilvælge en brugt ladeboks med fuld garanti, som en del af deres lejeløsning.

Vi tror på, at kunderne vil tage godt imod muligheden, fordi de aktivt kan tilvælge genbrug, siger Thor Folmann Krarup, OKs e-mobilitetschef.

En cirkulær løsning til elbilisterne

Der kommer hele tiden flere elbiler ud på de danske veje, og derfor vil behovet for ladebokse kun stige i fremtiden.

“Med løsningen gør vi det nemt for vores private kunder at tilvælge genbrug. Vi tilbyder installation af brugte, men fuldt funktionsdygtige ladebokse, og det skal bidrage til at forlænge levetiden og mindske behovet for nyindkøb,” siger Thor Folmann Krarup.

Og de brugte ladebokse finder formentlig nemt et nyt hjem, for danskerne er generelt glade for genbrug. DBAs Genbrugsindeks 2023 viser, at genbrug er blevet mere populært, og inden for de seneste 12 måneder har fire ud af fem danskere købt og/eller solgt en eller flere brugte ting og det er flere end nogensinde før.

Fakta

Konceptet lanceres i april 2024 og gælder, når der er brugte ladebokse på lager.

Den nye cirkulære løsning omfatter OKs leje-løsning til private kunder, hvor ladeboks, drift og service er inkluderet i et månedligt abonnement. På den måde er der fuld garanti på kundens ladeløsning.

Læs mere om løsningen her

3 projekter i Rebild får støtte fra Norlys Vækstpulje Nord

Læs også: 3 projekter i Rebild får støtte fra Norlys Vækstpulje Nord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev