Offentligt ansatte skifter job – og går ofte ned i både tid og løn

Når velfærdsmedarbejdere som SOSU’er, sygeplejersker, fængselsbetjente og politibetjente forlader job i det offentlige, sker det ofte på en måde, der overrasker: De går typisk ned i arbejdstid – og for flere grupper også i løn.

Det fremgår af et nyt forskningsprojekt fra ROCKWOOL Fonden, som bygger på registerdata fra årene 2009 til 2023 for personer mellem 18 og 64 år med uddannelse inden for de fire fag.

For borgerne kan udviklingen mærkes lokalt, fordi det netop er disse faggrupper, der får hverdagen til at hænge sammen i kommuner, regioner og staten – i hjemmeplejen, på hospitaler og i beredskabet omkring tryghed og sikkerhed.

Mange forlader det offentlige i løbet af karrieren

Forskningsprojektet konkluderer, at mellem 27 og 48 procent af de offentligt ansatte i de fire faggrupper forlader deres job i det offentlige i løbet af karrieren.

Ifølge ROCKWOOL Fonden står det samtidig som en udfordring, at en stor gruppe med relevante uddannelser ikke længere arbejder med deres fag i det offentlige.

“Vores analyse viser, at omkring 50.000 personer med de relevante uddannelser, herunder næsten 27.000 SOSU’er, ikke arbejder med deres fag i det offentlige.” Det er en udfordring, når vi ved, at der i de kommende år vil være rekrutteringsproblemer i netop de fag. Mange har nævnt et behov for større udenlandsk rekruttering, men vores analyse peger på, at der også er et stort potentiale i at fastholde flere i det offentlige og rekruttere flere, hvis der er politisk ønske om det,” siger Jacob Arendt, forskningsprofessor ved ROCKWOOL Fonden, der står bag det nye forskningsprojekt.

Færre timer – især for betjente og fængselsbetjente

Et gennemgående mønster i analysen er, at alle fire grupper reducerer arbejdstiden, når de skifter væk fra det offentlige.

Fængselsbetjente og politibetjente går mest ned i tid og arbejder ifølge projektet i gennemsnit 3–4 timer mindre om ugen i deres nye job. SOSU’er og sygeplejersker arbejder allerede oftere på deltid i det offentlige, men de går også ned i tid – typisk med 1–1,5 time om ugen.

Lønnen falder for flere – politibetjente skiller sig ud

Når der kigges på lønnen, peger forskningsprojektet på, at flere grupper går ned i månedsløn ved skiftet væk fra det offentlige.

Fængselsbetjente og SOSU’er får ifølge analysen de største fald – henholdsvis omkring 4.000 kroner og 1.800 kroner mindre om måneden. Sygeplejersker oplever i gennemsnit et mindre fald på 360 kroner om måneden.

Politibetjente er den eneste gruppe, der i gennemsnit går op i løn, når de forlader det offentlige. Her stiger lønnen ifølge projektet i gennemsnit med 830 kroner om måneden, blandt andet fordi flere finder bedre betalte job i den private sektor.

Skifter mod arbejdspladser med lavere sygefravær

Rapporten beskriver også høje andele på sygedagpenge blandt velfærdsmedarbejdere i det offentlige i perioden 2009–2023. I et gennemsnitligt år modtager 12 procent af politibetjentene sygedagpenge, mens det gælder 17 procent af sygeplejerskerne, 19 procent af fængselsbetjentene og 25 procent af SOSU’erne.

Forskerne finder samtidig, at de fire faggrupper ofte søger mod arbejdspladser, hvor en lavere andel er på sygedagpenge – både i privat og offentlig sektor. Politibetjente skifter i gennemsnit til job, hvor andelen på sygedagpenge er 10 procentpoint lavere end i deres tidligere job. For fængselsbetjente er forskellen 8 procent, mens SOSU’er og sygeplejersker i gennemsnit skifter til arbejdspladser med henholdsvis 3 og 2 procentpoint lavere andel.

Projektet peger desuden på, at sandsynligheden for at være på sygedagpenge stiger lige før et jobskifte, men falder hurtigt efter skiftet. Og samlet set har de fire faggrupper en lavere sandsynlighed for at modtage sygedagpenge, når de skifter fra det offentlige, sammenlignet med dem, der bliver.

Ikke kun løn, der trækker

Ifølge ROCKWOOL Fonden kan resultaterne tyde på, at bedre arbejdsvilkår vejer tungt, når medarbejdere vælger at forlade det offentlige – også selv om det koster på både arbejdstid og løn.

“Vores analyse tyder på, at mange, der forlader deres fag i det offentlige, er villige til at gå ned i løn og arbejde færre timer i bytte for arbejdsvilkår, der passer dem bedre. Derfor er det ikke kun højere løn, men også arbejdsvilkår, der betyder noget, hvis man vil fastholde flere offentlige velfærdsmedarbejdere,” fortæller Jacob Arendt.

For lokale borgere er budskabet i praksis, at rekruttering og fastholdelse i velfærdsfagene ikke kun handler om kroner og øre – men også om rammerne for hverdagen i de job, som mange er afhængige af, at der er hænder nok til.