Rebild og omegn

Økonomien blomstrer til gavn for medlemmerne i Volstrup

.Af Klaus Hansen Susanne Nielsen fortalte i sin beretning om glæden ved at være formand for en klub, som i 2018 har kunnet imødekomme enhver berettiget henvendelse om penge til aktiviteter i de forskellige udvalg. Selv med en udgift på over 25.000 kroner til klubtrøjer sluttede året med et lille overskud, så der kunne sættes […]

Økonomien blomstrer til gavn for medlemmerne i Volstrup
27. marts 2019
Af Redaktion

.
Af Klaus Hansen

Susanne Nielsen fortalte i sin beretning om glæden ved at være formand for en klub, som i 2018 har kunnet imødekomme enhver berettiget henvendelse om penge til aktiviteter i de forskellige udvalg. Selv med en udgift på over 25.000 kroner til klubtrøjer sluttede året med et lille overskud, så der kunne sættes lidt penge ind på klubbens konto.

Nogle af dem er dog allerede blevet brugt her i det nye regnskabsår, hvor klubben har holdt regelaften med gratis stegt flæsk til mere end 160 deltagere, og til åbningsturneringen i april er klubben vært for kaffe og rundstykker til alle deltagere sammen med en lille én til halsen, så der kan bliver sunget højt til flaghejsningen.

På grund af den gode økonomi var der heller ikke nogen grund til at hæve kontingentet, som forbliver uændret det kommende år – og dermed stadig er et af de laveste kontingenter i regionen.

Succes giver travlhed i begynderudvalget
I løbet af sæsonen bliver der arbejdet hårdt i klubbens mange udvalg, som der var en gennemgang af på generalforsamlingen. Blandt andet begynderudvalget, der med det nye koncept Golf eller gratis virkelig har fået travlt. I foråret var ti deltagere tilmeldt begynderforløb, men så blev det nye koncept lanceret og her meldte hele 62 sig til.

Konceptet går kort sagt ud på, at alle interesserede i en tre måneders periode kan prøve om golf er noget for dem uden at det koster en krone. Der er gratis undervisning, låneudstyr og frit spil på 9-huls banen efter træning. Andre klubber har efterfølgende også taget konceptet til sig, og Volstrup fortsætter også med det i år.

Generalforsamlingen sluttede med valg til bestyrelsen, hvor Svend Kuch takkede af. I hans sted blev Claus Glenvad valgt ind. Ud over ham og formand Susanne består bestyrelsen af næstformand Hans Mikkelsen, sekretær Preben Nielsen og kasserer Hardy Christensen.

Politiets nye strømpistol rulles ud i Nordjylland

Læs også: Politiets nye strømpistol rulles ud i Nordjylland

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Rebild og omegn

Se flere artikler