Alarm 112
Nyt træ væltet ud over kørebane – denne gang ved Madum Sø
Det vakte stor opstandelse, da nyheden for nylig ramte overskrifterne med væltede træer ud over kørebaner – det ene med dødelig udgang. Desværre ser det ud til at have spredt sig, da det seneste er sket på Møldrupvej tæt på Madum Sø, hvor en bilist har påkørt det væltede træ. TV2 har været i kontakt […]
Det vakte stor opstandelse, da nyheden for nylig ramte overskrifterne med væltede træer ud over kørebaner – det ene med dødelig udgang. Desværre ser det ud til at have spredt sig, da det seneste er sket på Møldrupvej tæt på Madum Sø, hvor en bilist har påkørt det væltede træ.
TV2 har været i kontakt med vagtchefen ved politiet, der til mediet udtaler, at der heldigvis kun er sket materiel skade ved påkørslen.
– Vores vurdering er, at det var en bevidst handling. Det ligner for os, at træet er fældet med en motorsav, siger Jesper Sørensen til TV2.
Der har både været patruljer og hunde ude, men der er endnu ikke fundet spor i sagen. Skulle nogen have hørt eller set noget i nat, vil politiet meget gerne høre om det på telefon 114. Også hvis man har videomateriale fra vildtkamera, dashcams eller andre former for overvågning i nærheden.