Nyheder
Nyt studie: Tidligere indsatte bliver oftere iværksættere – men klarer sig dårligere
Forskning fra CBS viser, at personer med en fængselsdom oftere starter egen virksomhed end personer, der får samfundstjeneste. Men vejen til arbejdsmarkedet bliver sjældent en succes.
Et nyt omfattende studie fra Copenhagen Business School (CBS) peger på, at valget mellem fængselsstraf og samfundstjeneste kan få betydning langt ud over selve afsoningen.
Ifølge forskningen bliver personer, der har afsonet en fængselsstraf, markant oftere iværksættere end personer, der har fået samfundstjeneste for en tilsvarende lovovertrædelse. Til gengæld klarer de sig dårligere økonomisk og har større risiko for at vende tilbage til kriminalitet.
Omfattende undersøgelse af 50.000 sager
Studiet bygger på danske registerdata fra omkring 50.000 sager i perioden 1991-2019.
Forskerne har sammenlignet personer, der afsonede en fængselsstraf, med personer, hvis straf blev omgjort til samfundstjeneste. Samtidig er grupperne gjort sammenlignelige på blandt andet køn, alder, etnicitet, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetstype og tidspunktet for lovovertrædelsen.
Undersøgelsen omfatter personer, der var idømt fra få måneders fængsel op til et år for berigelseskriminalitet, simpel vold eller røveri.
Læs også:
Fem års opfølgning viste tydeligt mønster
Forskerne fulgte de dømte i fem år efter afsoningen.
»Vi fulgte gruppen i fem år efter deres afsoning. Og mønsteret var tydeligt. Entreprenørerne klarede sig dårligere end dem, der blev lønmodtagere. Entreprenørerne tjente mindre og havde også større tilbøjelighed til at få tilbagefald til kriminalitet«, fortæller professor Vera Rocha fra CBS.
Ifølge forskeren udfordrer resultaterne en udbredt opfattelse af iværksætteri som en løsning for udsatte grupper.
»Fortællingerne om iværksætteri som en universel løsning til at integrere og hjælpe marginaliserede grupper, holder desværre ikke«, konkluderer professor Vera Rocha fra CBS.
Iværksætteri bliver ofte en nødudgang
Ifølge Vera Rocha vælger mange tidligere indsatte ikke iværksætteri af lyst.
»Når mange med en fængselsdom alligevel ender som iværksættere, skyldes det sjældent, at de har lyst til at starte egen virksomhed. Derimod bliver de fravalgt af arbejdsgiverne og ender i virkeligheden som entreprenører af nød«, vurderer CBS-forskeren.
Hun peger samtidig på, at tidligere indsatte ofte mangler både faglig viden, netværk og andre kompetencer til at etablere en virksomhed.
»Samtidigt mangler de indsatte faglig viden, netværk og andre kompetencer i forhold til at starte en virksomhed. Hvorimod de dømte til samfundstjeneste i højere grad er i stand til at bevare en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Samfundstjeneste har altså bedre effekt end fængselsstraf, når det gælder om at etablere sig på arbejdsmarkedet«, konkluderer hun.
Ifølge studiet dækker iværksætteri ofte over enmandsvirksomheder som eksempelvis en kiosk, et rengøringsfirma eller en mindre café eller restaurant.
Forsker efterlyser bedre støtte
Vera Rocha mener, at tidligere indsatte har behov for mere målrettet hjælp for at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
»Hvis vi vil hjælpe tidligere fængslede ind på arbejdsmarkedet, skal de have adgang til viden, finansiering og netværk. For nogle kan løntilskud hos etablerede iværksættere eller virksomheder være en mulighed”, siger Vera Rocha og tilføjer:
“Det handler også om at indføre incitamenter for arbejdsgivere til at ansætte denne gruppe. Og så bør vi naturligvis teste effekten af nye tiltag for at sikre, at de virker.«
Fakta fra studiet
Studiet viser blandt andet, at:
- Personer med samfundstjeneste er op til 56 procent mindre tilbøjelige til at vælge iværksætteri som beskæftigelsesform.
- Iværksættere har efter afsoning 33 procent lavere disponibel indkomst end lønmodtagere, og forskellen vokser over tid.
- Iværksættere har i de fem år efter afsoning 9 procent højere tilbagefald til kriminalitet end personer, der bliver lønmodtagere.
Studiet har titlen Where Sentence Is Served: Entrepreneurship and Socioeconomic Mobility Among Ex-Offender og er publiceret i tidsskriftet Organization Science.
Læs også: