Del på Facebook   Print siden

Nyt erhvervsområde klar ved Støvring

Støvring og omegn
Fredag 7. juli 2023 kl. 15:00

Nyt erhvervsområde klar ved Støvring
foto: Rebild Kommune


Efterspørgslen på byggegrunde til erhverv i Støvring betyder, at alt er udsolgt øst for motorvejen. Et ny række erhvervsgrunde er nu sat til salg mellem Støvring og Sørup.

Store erhvervsbyggerier er støt og roligt blevet opført langs østsiden af motorvejen ved Støvring de seneste år. Alle grunde her er for længst solgt, men der står stadig interesserede købere klar til at bygge i området.

For at imødekomme efterspørgslen åbner Rebild Kommune nu derfor for salget af erhvervsgrunde på den vestlige side af motorvejen mellem Støvring og Sørup. Kommunen har ejet det nye erhvervsareal siden 2010, men udfordringer med arkæologiske fund har forsinket processen med at få grundene i udbud.

Allerede flere henvendelser på grundene

Borgmester i Rebild Kommune Jesper Greth er rigtig godt tilfreds med, at erhvervsgrundene nu er kommet til salg. Støvring er et eftertragtet område for erhvervsdrivende, og det er vigtigt, at vi bakker op om de virksomheder, der ønsker at drive forretning her, siger han.

- Vi har fået flere henvendelser om de nye grunde fra virksomheder, der gerne vil bygge her og har set de store skilte, vi har haft sat op. Og derfor er jeg selvfølgelig utrolig tilfreds med, at vi har fået alt på plads, så området vest for motorvejen nu kan blive bebygget og være med til at skabe endnu flere arbejdspladser, siger Jesper Greth.

- Rebild er en attraktiv kommune set med erhvervsøjne, og det skal vi blive ved med at være. Støvring ligger perfekt placeret i forhold til transport via motorvejen, og vi gør meget for at bakke om de virksomheder, der ligger her. Det er til gavn for alle kommunens borgere, at vi har et stærkt erhvervsliv i kontinuerlig udvikling.

Kort om de nye erhvervsgrunde

De fem grunde varierer i størrelse fra 29.000 m2 til 48.000 m2. Der kan bydes på grundene indtil den 30. august 2023. Udbudsmaterialet er offentliggjort på kommunens hjemmeside www.mangegodegrunde.dk.


© Copyright 2023 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Støvring og omegn

Stor donation muliggør opførsel af nyt klubhus i Støvring
Stor donation muliggør opførsel af nyt klubhus i Støvring
Støvring og omegn
Induflex kan kalde sig Klimaklar Produktionsvirksomhed
Induflex kan kalde sig Klimaklar Produktionsvirksomhed
Støvring og omegn
Fra nordjysk cykelbutik i Støvring til international fjedre-succes
Fra nordjysk cykelbutik i Støvring til international fjedre-succes
Støvring og omegn
Maraton-banko i STUBhuset
Maraton-banko i STUBhuset
Støvring og omegn
Friplejehjem i Støvring kan nu komme i gang
Friplejehjem i Støvring kan nu komme i gang
Støvring og omegn
Sangens dag med dagplejerne i Støvring Nord
Sangens dag med dagplejerne i Støvring Nord
Støvring og omegn
Støvring-virksomhed fejrer 70 år i træbranchen med bogudgivelse
Støvring-virksomhed fejrer 70 år i træbranchen med bogudgivelse
Støvring og omegn
Skoleelever fra Støvring tester REGAN Vest
Skoleelever fra Støvring tester REGAN Vest
Støvring og omegn
Trævirksomhed digitaliserer sortimentet
Trævirksomhed digitaliserer sortimentet
Støvring og omegn
Mekoprint overtager Seritronic og styrker markedsposition i Europa
Mekoprint overtager Seritronic og styrker markedsposition i Europa
Støvring og omegn
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required