Nye udredningstal øger presset på regeringens akutplan for børnepsykiatrien

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at børn og unge i gennemsnit venter 167 dage på en udredning i børne- og ungdomspsykiatrien. Det er en lille forbedring fra 174 dage i den foregående opgørelse, men langt fra tilstrækkeligt, mener Psykiatrifonden. Ifølge patientrettighederne bør en udredning højst tage 60 dage.

“Bag tallene står virkelige familier og virkelige børn, hvis liv går mere og mere i stykker, mens de venter”, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

Store regionale forskelle

Tallene, der dækker 2. kvartal i år, er baseret på knap 500 færre udredningsforløb end tidligere, og de afslører markante regionale forskelle. I Region Syddanmark tager udredningen i gennemsnit 226 dage — mere end syv måneder. I Region Sjælland er ventetiden 167 dage, mens Region Hovedstaden klarer sig bedst med 110 dage. Selv der er ventetiden dog næsten dobbelt så lang, som børnenes rettigheder foreskriver.

Dansk forskning peger desuden på, at mere end halvdelen af de børn, der henvises til psykiatrien, har haft psykiske vanskeligheder i mere end fem år. Samtidig stiger det langvarige skolefravær, og tusindvis af familier lever ifølge Psykiatrifonden i bekymret uvished om deres barns fremtid.

Regeringens akutplan skal sikre arbejdsro og kvalitet

De nye tal øger presset på regeringen, som har lovet en milliard kroner til en akutplan, der skal nedbringe ventelisterne og styrke de lettilgængelige tilbud i kommunerne.

“Tallene taler deres eget klare sprog. Behovet er åbenlyst, så derfor håber jeg, at regeringen meget snart vil præsentere den akutplan. Der er alt for mange børn, der venter alt for længe på hjælp. Nu skal de ikke også vente på regeringen”, siger Marianne Skjold.

Presset mærkes også i Psykiatrifondens rådgivning, hvor desperate forældre dagligt ringer for at spørge, hvad de skal gøre, mens ventetiden presser både børnenes trivsel og forældrenes forhold til arbejdsmarkedet.

Ifølge Skjold er det afgørende, at akutplanen ikke går på kompromis med fagligheden, selvom der er tidspres. Det skal fortsat være speciallæger, der vurderer børnenes behandlingsbehov, og løsningen bør ifølge hende ikke være nye tilbud, men i stedet mere af det, der allerede virker — gennem tættere samarbejde, forenkling og øget kapacitet.