Nye krav til kaninejere foreslås: Små bure skal være fortid

Kaniner er et populært kæledyr i danske hjem, men ifølge Dyreværnet mangler der klare regler for, hvilke forhold de skal leve under.

Derfor lancerer organisationen nu et nyt holdningspapir med en række forslag til fremtidens private kaninhold. Målet er at skabe bedre beskyttelse og tydeligere minimumskrav til blandt andet plads, motion og social kontakt.

Et af de mest markante forslag er, at kaniner skal have et permanent opholdsområde på minimum ni kvadratmeter. Samtidig mener Dyreværnet, at traditionelle små bure ikke bør anvendes som permanente opholdssteder.

Vil have klare regler for kaniner

Ifølge Dyreværnet findes der i dag ikke en specifik bekendtgørelse med konkrete krav til privat hold af kaniner på samme måde, som der findes regler på andre områder.

Organisationen ønsker derfor, at der bliver udarbejdet en egentlig bekendtgørelse med nationale minimumskrav.

Baggrunden er blandt andet erfaringer fra de dyreværnssager, organisationen møder.

– Alt for mange danskere betragter stadig kaniner som et nemt kæledyr, der kan leve i et lille bur bagerst i haven. Men kaniner er intelligente, sociale og aktive dyr med komplekse behov. Når de behov ikke bliver mødt, går det ud over deres velfærd, siger Nina Amdi, udrykningschef i Dyreværnet.

Foreslår minimum ni kvadratmeter

Dyreværnet kommer med syv centrale anbefalinger til fremtidens regler for privat kaninhold.

Organisationen ønsker klare minimumskrav til plads, motion og berigelse og foreslår, at kaniner får et permanent opholdsområde på mindst ni kvadratmeter. Derudover ønsker Dyreværnet et loft på seks kaniner i private hjem, medmindre ejeren får en særlig tilladelse.

Alle kaniner skal efter organisationens forslag også mærkes og registreres. Dyreværnet ønsker desuden, at alle kaniner, der ikke skal bruges til avl, neutraliseres.

Vil sætte ind over for avl

Udspillet handler ikke kun om de forhold, kaniner lever under i private hjem. Dyreværnet ønsker også en udfasning af avl på ekstreme fysiske træk, hvis de medfører sundhedsproblemer for dyrene.

Samtidig foreslår organisationen et forbud mod at bruge levende kaniner i forbindelse med jagt og træning af hunde.

Forslagene er ikke gældende regler, men anbefalinger fra Dyreværnet til, hvordan organisationen mener, reglerne bør se ud fremover.

– Vi har i årevis set eksempler på kaniner, der lever under stærkt kritisable forhold. Derfor mener vi, at tiden er inde til at tage kaniners velfærd langt mere alvorlig og sikre dem den beskyttelse, de fortjener, siger Nina Amdi.

Kaninunger er også en del af diskussionen

Udspillet kommer forud for et lyttemøde med Fødevarestyrelsen den 29. september, hvor arbejdet i det såkaldte Sund Avl-samarbejde bliver genoptaget. Et af de spørgsmål, der tidligere har været på bordet, er, hvor gamle kaninunger skal være, før de må tages fra deres mor.

Her har en regel om minimum otte uger været diskuteret. Dyreværnet mener imidlertid sammen med de øvrige parter i den oprindelige arbejdsgruppe, at dette ikke er ambitiøst nok.

Organisationen ønsker i stedet en bredere regulering af hele området for privat kaninhold.

Dyreværnet: Kaniner er ikke begynderdyr

En del af budskabet i det nye udspil er samtidig et opgør med forestillingen om kaninen som et nemt kæledyr, der kræver mindre end eksempelvis en hund eller kat. Dyreværnet fremhæver, at kaniner har behov for både plads, aktivitet, social kontakt og omsorg.

– Kaniner er ikke begynderdyr eller børnedyr. De er familiedyr med behov for plads, aktivitet, social kontakt og omsorg på linje med mange andre kæledyr. Vi håber, at holdningspapiret kan bidrage til en politisk debat om, hvordan vi sikrer bedre velfærd for hundredtusindvis af kaniner i Danmark, siger Nina Amdi.