Ny rapport afslører milliardregning: Stress koster Danmark op mod 11 milliarder kroner om året

Stress på arbejdspladsen rammer ikke kun den enkelte medarbejder. Det har også store konsekvenser for dansk økonomi.

Det viser en ny efterårsrapport fra Det Økonomiske Råds formandskab, også kendt som de økonomiske vismænd.

Ifølge rapporten reducerer arbejdsrelateret stress arbejdsudbuddet med op mod 39.000 personer og belaster de offentlige finanser med op mod 11 milliarder kroner.

Tallene viser dermed, at der kan være store økonomiske gevinster ved at forebygge stress og skabe bedre forhold på de danske arbejdspladser.

Bedre arbejdsmiljø kan give milliarder til velfærd

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) mener man, at rapporten understreger behovet for at tænke investeringer i arbejdsmiljø ind i den økonomiske politik.

– De økonomiske vismænd viser, at det kan betale sig at forbedre arbejdsmiljøet, siger Michael Rosholm, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for AE.

Han peger på, at færre stressramte medarbejdere ikke kun vil gavne den enkelte, men også kan styrke samfundsøkonomien.

– Når flere kan arbejde mere, giver det flere indtægter til staten, som politikerne kan bruge på for eksempel velfærd. Så når politikerne vil forbedre arbejdsmiljøet, er det også en investering, der forbedrer arbejdsudbuddet og de offentlige finanser, siger Michael Rosholm.

Stress kan koste endnu mere end antaget

Selvom vismændenes beregninger peger på betydelige økonomiske konsekvenser, mener AE, at de reelle omkostninger kan være endnu større.

I en tidligere analyse har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregnet, at arbejdsrelateret stress reducerer arbejdsudbuddet med op mod 56.000 fuldtidspersoner.

Det er væsentligt mere end vismændenes vurdering på op mod 39.000 personer.

– Når vismændene kommer frem til 39.000 personer, mener vi, at der er tale om et underkantsskøn. Potentialet er faktisk endnu højere, siger Michael Rosholm.

De to opgørelser er ikke direkte ens, da AE opgør effekten i fuldtidspersoner.

Vil ændre måden, politikerne regner på

Michael Rosholm mener, at vismandsrapporten bør få Finansministeriet og andre ministerier til at ændre måden, de vurderer investeringer i arbejdsmiljø og velfærd på.

I dag indregnes de positive økonomiske effekter af eksempelvis skattelettelser i de økonomiske modeller, mens investeringer i arbejdsmiljø i højere grad behandles som udgifter, fremhæver han.

– Investeringer i arbejdsmiljø bliver for eksempel set som rene udgifter, mens skattelempelser bliver set som at være delvist selvfinansierende. Det kan give en skævhed i debatten og den førte politik, siger Michael Rosholm.

Han mener derfor, at de økonomiske konsekvenser af mindre stress bør indgå mere systematisk, når politikerne skal prioritere pengene.

Regeringen vil afsætte 50 millioner kroner

Som en del af regeringens finanslovsudspil for 2027 er der lagt op til at afsætte 50 millioner kroner til en ny forebyggelsesfond.

Fonden skal blandt andet bidrage til at forebygge stress og undersøge, hvordan forebyggende indsatser kan påvirke beskæftigelsen.

Hos AE bliver forslaget modtaget positivt, men Michael Rosholm mener, at der er grundlag for at investere endnu mere.

– Vismændenes økonomiske konsekvensanalyse af stress er virkelig solidt arbejde, og rapporten sætter to streger under, at det også samfundsøkonomisk er en god idé at forebygge stress, siger han.

– Den nye forebyggelsesfond er en vej frem mod at forbedre arbejdsmiljøet og reducere stress, men politikerne kan roligt investere mere end de 50 millioner kroner, de er i gang med at sætte af, siger Michael Rosholm.

Uenighed om Danmarks økonomiske råderum

Den nye vismandsrapport handler ikke kun om stress.

Vismændene vurderer også, at det finanspolitiske råderum er på 86 milliarder kroner.

Men hos AE mener man, at beløbet sandsynligvis er undervurderet.

Uenigheden handler blandt andet om, hvor stor en del af den nuværende høje beskæftigelse der kan forventes at fortsætte, når den økonomiske højkonjunktur aftager.

– Vi har påpeget det tidligere, og vi mener stadig, at vismændenes skøn ender med at undervurdere råderummet, fordi de mener, at en større del af den rekordhøje beskæftigelse er midlertidig, siger Michael Rosholm.

Stress er ikke kun et personligt problem

For både medarbejdere, arbejdsgivere og politikere peger rapporten på en vigtig sammenhæng: Arbejdsmiljøet har betydning for, hvor mange der kan deltage på arbejdsmarkedet.

Ifølge AE spiller både arbejdsliv og ledelse en central rolle i udviklingen af stressreaktioner, ligesom stress har en social slagside.

Den nye rapport understreger derfor, at forebyggelse af arbejdsrelateret stress ikke kun handler om den enkelte medarbejders trivsel.

Det handler også om arbejdspladsernes muligheder for at fastholde medarbejdere, sikre et bæredygtigt arbejdsliv og styrke dansk økonomi.

Med et beregnet potentiale på op mod 39.000 personer i arbejdsudbuddet og 11 milliarder kroner i de offentlige finanser kan forebyggelse af stress ifølge vismændenes analyse få væsentlig økonomisk betydning.