Ny månerobot fra Nordjylland skal bane vejen for fremtidige baser i rummet

Aalborg Universitet arbejder på at sende en selvkørende robot til Månen inden for de næste 5-10 år. Målet er at udvikle teknologi, der kan udforske og udnytte Månens ressourcer og dermed gøre det muligt for mennesker at opholde sig der i længere tid.

Projektet kommer i kølvandet på øget international interesse for Månen, hvor flere lande planlægger at etablere baser.

Robot skal klare arbejdet selv

Hvis mennesker skal blive på Månen i længere perioder, er robotter nødvendige, forklarer lektor Simon Bøgh, co-director på Space Tech Center ved Aalborg Universitet.

“Hvis vi skal blive deroppe på en bæredygtig måde, kan vi ikke tage alt med fra Jorden. Vi er nødt til at bruge de ressourcer, der allerede er på Månen. Og det kræver robotter,” siger han.

Robotten fra AAU skal kunne arbejde selvstændigt og blandt andet undersøge og udvinde ressourcer som vand-is og mineraler. Vand-is kan for eksempel omdannes til ilt, mens det porøse overfladelag – kaldet regolit – kan bruges som byggemateriale til fremtidige baser.

Prototype klar til test i maj

Den første prototype af måneroveren er næsten færdig og forventes klar til test den 1. maj 2026. Testen skal foregå i et simuleret månelandskab her på Jorden.

“Vi starter med at bygge og teste teknologien her på Jorden, men ambitionen er at udvikle systemer, der skal sendes til Månen,” siger Simon Bøgh.

Ekstreme forhold stiller store krav

Arbejdet med robotten stiller store tekniske krav. Den skal kunne fungere i vakuum og modstå både kraftig stråling og ekstreme temperaturer fra cirka −170°C til +120°C.

Derudover skal robotten kunne håndtere månestøv og de voldsomme vibrationer, der opstår under opsendelse med raket.

“På Månen kan du ikke styre en robot med en joystick i realtid. Den skal selv kunne træffe beslutninger ved hjælp af kunstig intelligens, og det er vi også ved at udvikle,” siger Simon Bøgh.

Han understreger samtidig, at kravene er høje:

“Det er ikke nok, at robotten virker i et laboratorie. Den skal fungere i et miljø, hvor selv små fejl kan få hele missionen til at fejle.”

Studerende spiller en central rolle

Projektet er også en del af undervisningen på Aalborg Universitet, hvor både studerende og forskere er involveret i udviklingen.

Universitetet har siden 2003 udviklet og opsendt flere studenterbyggede CubeSats i kredsløb om Jorden. Derudover samarbejder AAU med European Space Agency, og studerende har blandt andet været med til at beregne banen for den danske Máni-mission.

Del af globalt kapløb

Udviklingen af månerobotter sker samtidig med et voksende internationalt fokus på Månen.

USA har netop sendt fire astronauter i kredsløb om Månen, og flere lande arbejder på egne missioner. Kina planlægger en bemandet månemission inden 2030, mens Rusland og Kina har ambitioner om at bygge en bemandet månebase inden 2035. Indien sigter mod en bemandet mission inden 2040, og både Europa og Japan deltager i kommende Artemis-missioner.

Ifølge Simon Bøgh bliver robotter afgørende i den næste fase af rumfarten:

“Artemis II er et vigtigt skridt, men det næste bliver at opbygge en egentlig tilstedeværelse på Månen. Her spiller robotter en afgørende rolle, fordi de kan arbejde kontinuerligt og i miljøer, hvor mennesker ikke kan opholde sig.”