Ny lov om ytringsfrihed giver håb for offentligt ansatte – men er det nok?

I går vedtog Folketinget den længe ventede lov om offentligt ansattes ytringsfrihed, som træder i kraft den 1. juli 2025. Loven skal lovfæste de gældende regler og skabe et samlet overblik over offentligt ansattes ret til at deltage i den offentlige debat uden frygt for negative konsekvenser på arbejdspladsen.

Vigtigt signal men ikke ambitiøs nok

Den nye lov sender et vigtigt signal om, at offentligt ansattes stemmer er værdifulde i samfundsdebatten. Fagforeningen Djøf havde dog gerne set en mere ambitiøs lovgivning, der i højere grad sikrede medarbejdernes ytringssikkerhed i praksis.

En undersøgelse fra Djøf fra februar 2025 viser, at hele 41 procent af medlemmerne i staten frygter negative konsekvenser, hvis de ytrer sig offentligt om forhold på deres arbejdsplads. Dette vidner om en udbredt usikkerhed blandt offentligt ansatte, som den nye lov alene ikke kan forventes at løse.

Fra lovgivning til praksis

For at loven skal have reel effekt, kræver det en aktiv indsats på de offentlige arbejdspladser. Det handler om at skabe en kultur, hvor medarbejdere føler sig trygge ved at bruge deres faglighed og erfaring i den offentlige debat.

Ifølge eksperter er netop uvidenhed om rettigheder og en uklar debatkultur medvirkende til, at mange offentligt ansatte holder sig tilbage. Derfor er det afgørende, at der nu kommer en konstruktiv dialog på arbejdspladserne om, hvordan loven kan omsættes til praksis.

Demokratisk underskud når faglig viden holdes tilbage

Offentligt ansattes ytringsfrihed handler ikke kun om den enkeltes ret til at ytre sig. Det er også et spørgsmål om demokratiets kvalitet. Medarbejdere i det offentlige besidder ofte specialiseret viden og praktisk erfaring, som kan kvalificere samfundsdebatten og give politikere et bedre grundlag for at træffe beslutninger.

Institut for Menneskerettigheder har tidligere påpeget, at omfanget af den ytringsfrihed, offentligt ansatte har i Danmark, faktisk er fint sammenlignet med andre lande. Problemet er, at reglerne ikke bliver implementeret tilstrækkeligt i praksis.

Behov for mere end lovgivning

Mens den nye lov er et skridt i den rigtige retning, peger flere eksperter på, at der er behov for yderligere tiltag for at sikre offentligt ansattes ytringsfrihed i praksis. Djøf har blandt andet foreslået, at lovgivningen på området ikke blot skal gentage det materielle indhold af Grundlovens § 77, men konkret understøtte ytringsfriheden ved at sikre ytringssikkerheden for offentligt ansatte.

Derudover har fagforeningen foreslået at indføre en omvendt eller delt bevisbyrde i sager, hvor offentligt ansatte oplever ansættelsesretlige sanktioner efter en lovlig ytring.

Startskud til en ny debatkultur

Den nye lov kan blive startskuddet til en mere åben debatkultur i det offentlige, hvis den følges op af konkrete initiativer på arbejdspladserne. Det kræver et vedholdende ledelsesmæssigt fokus og en aktiv indsats for at informere medarbejdere om deres rettigheder.

Offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed og har som udgangspunkt ret til på egne vegne at deltage i den offentlige debat og fremføre personlige meninger og synspunkter – også om emner, der vedrører deres arbejdsområde. Men denne ret skal også kunne udøves i praksis uden frygt for negative konsekvenser.

Kilde: Djøf